Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
lamtelands Klrkeforhold.
Love og de af Kardinal Vilhelm i sin Tid opstillede Grundscetninger
burde have vceret ncermest paadsmt af Erkebiskoppen, saavidt sijsnnes,
aldeles unddroges dennes Dommermyndighed og afgjordes ved ham
underordnede Prcelater, der umiddelbart af Paven vare bestikkede til
Dommere; — og ligeledes den Omstcendighed, at i den nidarosiste
Kirkestrid Paven satte en af Erkebifioppens egne Lpdbifiopper samt en
Chorsbroder til hans Dommere, noget som neppe kunde ansees ret
stemmende med en Metropolitans hoie Stilling i Kirken. Af den sidste
Strceben, nemlig efter at holde Bistopperne i stadig Afhcengighed af
Rom, seer man en Ittring i den aabenbare Gunst, som i begge Stri
digheder fra Kirkens Side vistes Chorsbrodrene. Grundscetningen :
divillo et impera! var forlamgst en Hovedregel i den fine, for ikke at
sige underfundige, pavelige Statskunst; den afprcegede sig ogsaa i denne
Statskunsts Virksomhet» paa det fjcerne Norges Kirkeforhold.
lamtelcrndingernes Kirkeforhold. Biffopsssifter. «prooinsialeoncilium i Qslo <3VV
I Lsbet af Kong Haakons tidligere Regjeringsaar blev visse
Bestemmelser fattede med Hensyn til Kirkevannet i lamteland. Dette
Landstad horte, som tidligere bemcerket, til Norges Rige og stod under
Norges Konge, men laa i kirkelig Henseende til Upsals Viskopsdsmme
og erkjendte Erkebistoppen der for sit geistlige Overhoved ’). Et saa
dant Forhold kunde neppe undlade oftere at fremkalde en og anden
Forvikling, stjont ncermere Underretning derom mangler. lamterne
lode i alt Verdsligt under den norfie Frostathingslov, fijsnt de havde
sit eget Lagthing; men om de ogsaa lode under denne Lovs Christen
ret, eller de i kirkelig Henseende rettede sig efter den svensi-upl^ndste
Lovs Kirkebolk, er ikke paa det Rene. Maastee have de havt sine
egne Vedtcegter, ordnede mellem dem og Vistoppen afUpsal fra gam
mel Tid, og dette har ganske vist iscer vceret Tilfcelde med Hensyn til
de kirkelige Udredster. Paa den Tid, hvorom her er Tale, havde Er
kebistoppen af Upsal en Provst i lamteland, der besorgedc de kirkelige
Anliggender paa hans Vegne. Imidlertid, hvorledes det nu end med
Christenretten forholdt sig, tilkom det naturligviis Norges Konge at
paaste sine Undersaatters Tarv her som i enhver anden Dccl af hans
Rige, og dertil horte da ogsaa at afverge alt übilligt Tryk fra Geist
lighedens Side i dens Krav paa Lcegfolket, samt at iagttage, at den
opfyldte sin Skyldighet». Haakon var i dette Stykke en noieseende
Landsstyrer, og han har rimeligviis sundet, at i de ncevnte Punkter
Forholdene i lamteland ikke vare tilstrekkelig bestemt ordnede. Han
’) S. o. f. I. 69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
