Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Tredie Tidsrum.
ogsaa — som paa sit Sted fortalt — blcve saa ilde optagne af den
daverende Rigsstyrelse »), og hvilke ikke ncevnes som stadfcrstede af
Provinsialconciliet i Nidaros i 1290 ’-). Man kan her med Rette sporge,
hvorledes Kong Haakon nu optog deres Fornyelse og Stadfestelse paa
nerverende Concilium, og om han ikke heri har seet et Skridt fra
Vistoppernes Side, sigtende til atter at bringe Norges Kongedomme
under det hierarchifle Aag, som Erkebistop lon i sin Tid havde ar
beidet paa at sammenfmede, men som dengang Rigsstyrelsen ved en
overordentlig Kraftanstrengelse havde brudt. Herom give de forhaan
denverende Kilder ingen bestemt Oplysning. Imidlertid vise kort
ester indtrufne Vegivenheder, som nu ret snart stulle fortelles, at
Kongen med mistenksomt Vie betragtede visse Foretagender af Erkc
bistoppen og Geistligheden, at han tog Forholdsregler, der ikke vare
den biskoppelige Myndighed ret gunstige, og at der i det Hele i de
nestfslgende Aar indtraadte en Spending mellem Kongen og Erkebi
fkoppen, der dog heldigviis ikke blev af nogen lang Varighed. Men
for at ste disse Forhold i det rette Lys, maa vi kaste et Blik paa
Haakons verdslige Styrelse og folge den indtil det Tidspunkt, vi nu
have naaet.
Norges ydre og indre Statsforhold, da Haakon blev Konge. Hans Arvefolge- og
Formynderstyrelseslov. Han trolover sin Datter Ingebjvrg med Hertug Erik af
Sverige. Vennes Indblanding i Norges Statssager og Forbindelse med RigetS
geistlige og verdslige Stormamd.
Paa den Tid Haakon modtog Norges Kongedsmme, paa Grend
sen mellem Aarhundrederne, merkedes en Gjering i hele Norden, der
spaaede store Omveltninger i Statsforholdene.
I Danmark var Erik Eriksssn (Menved) Konge, en ung,
virksom, men ergjerrig og glimrelysten Fyrste. Han havde i sit Riges
Indre et Parti at bekjempe af Landets megtigste geistlige og verds
lige Stormend, der i Egenstab af Kongens Velgere og Kongedsm
mets Raad allerede dannede en selvstendig Magt i Staten, — der trod
sede Kongedsmmet og undertrykte Almuen, — og af hvilket flere indfly
delsesrige Medlemmer endog laa i aabenbar Feide med Kongen, hvis
Faders Dsd de havde voldet, og med hvis Fiende, Norges Konge,
de havde ligefrem forbundet sig. Og alligevel stod hele den unge
Konges Hu til at grunde en danfi Lenshsihed over sine sydlige Na
boer, de smaa nordtydjke Fyrster, uanseet disses gamle Lensforhold
til det tydste Rige og Lydsiyldighed under den tydsie Konge og ro-
’) S. o. f. 11. 37—40. «) S. o. f. 11. 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
