Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Nordens politisie Stilling.
merske Keiser, — en forfoengelig Strceben, der ganske naturlig maatte
svakte hans Riges sande Kraft og bringe det i Forviklinger med
Tydfiland, hvis Farlighed for Danmarks Nationalitet og Selvstandig
hed kun altfor snart viste sig.
Sverige havde tre unge, saagodt som sideordnede Styrere:
Kong Birger Magnus son og hans Brsdre, Hertugerne Erik og
Valdemar. Den svage Konge lededes ’ganske as sine Raadgivere
blandt Sveriges Stormcend og af sin Dronning, den danske Konges
Ssster. Hans tvende ærgjerrige Brsdre strcebte i Forening efter at
gjere hans kongelige Myndighed til en Skygge, eller vel endog for
trcenge ham ganske fra den. Og under denne sig meer og meer ud
viklende ’Spending inden Kongecetten arbeidede de svenste Stormcend
til samme Maal som de danske: Kongedsmmets fuldkomne Idmygelse
under et Stormandsvcelde, der paa een Gang i Kongens og Folkets
Navn, men i Virkeligheden med Undertrykkelsen af begges lovlige
Net, kunde styre Riget og med det samme befordre sine Medlemmers
personlige, egennyttige Hensigter. Nogle af dem troede at opnaa sit
Maal ved at holde fast ved den svage Konges Sag, — Andre ved
at underststte de cergjerrige Hertuger i deres oprsrske Strceben. Et
kongeligt og et hertugeligt Parti blandt Landets Store begyndte alle
rede at fremtrcede, og en voldsom indre Splittelse truede Sveriges
Fred.
Imidlertid havde de frodigt opblomstrende nordtydske frie Handels
stader sit lurende, vindesyge Blik skarpt heftet paa hele Norden. De
vogtede ufravendt paa de nordiske Nigers indre Splittelse og gjensidige
Avindsyge, og paa deres Styresmcends Lidenskabelighed, Egennytte og
Kortsynthed, for forst umcerkbart at trange sig ind i de nordiske Han
delsforhold, siden grundlcegge et Kjsbmandsherredsmme, og endelig,
naar de havde befcestet sit Handelsaag paa de nordiske Landes Nakke,
vel ogsaa, om Lykken var dem god, forandre dette til et Statsaag.
Og hvorledes var nu Norges ejendommelige Stilling under disse
det svrige Nordens Forholde? — Kong Haakon havde arvet eftcr sin
Broder en Krig med Danmark. Denne fortsatte han nogenlunde hel
digt, i det mindste uden Tab. Den aflsstes snart ved Vaabenstilstande
og Underhandlinger og Forlig, hvori Sverige stedse indblandedes, —
Overenskomster, som brsdes ligesaasnart som de vare sluttede, og hvis
hele Historie kun efterlader det Indtryk, at man fra alle Sider hyl
dede en underfundig, men derhos vaklende og kortsynet Statskunst. —
Haakon havde videre arvet et spendt, ncesten fiendtligt, Forhold til de
nordtydste Handelsstader. Dem betragtede han under sin hele Regje
ringstid med mistcenksomme Dine, og ved kloge Underhandlinger, i
hvilke han stedse forte et bestemt og kraftigt Sprog, ssgte han at hindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
