Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Tredie Tidsrum.
deres videre Overgreb i Norge, ja vel endogsaa at indfircenke det de
allerede havde vundet, — noget som vel tildeels lykkedes ham, dog ikke
stort lcenger end for hans egen Levetid. — Fra Norden begyndte Norge
meer og meer at foruroliges af Russerne, og de med dem forbundne
eller dem underliggende Kareler. Det lykkedes vel Haakon at tilbage
vise deres gjentagne Angreb, dog forst efterat ikke alene Norges Skat
land Finnmarken, men ogsaa det nordlige Haalogaland havde lidt be
tydelig ved deres Herjninger. — Endelig vare ogsaa Forviklinger med
England tilstede, der deels reiste sig fra Norges Indblanding under
Kong Erik i de skotske Uroligheder, deels fra uvensiabelige Sammen
stsd mellem begge Rigers Undersaatter i Handelsanliggender.
Norges Stilling til Udlandet var saaledes, om end ikke i nogen
hoi Grad truet, saa dog ingenlunde fredelig. Men hvad der var
vcerre, — Rigets indre Tilstand synes ikke at have vcrret ganske be
roligende. Det maa ansees utvivlsomt, at der ved Haakons Regje
ringstiltrcedelse fandtes et Parti af norske Stormcend, hvilke med de
ovenbeskrevne danske og svenske, ja vel og de davcerende eller nylig
forudgaaende engelske og skotske Forhold for Vie, strcrbte at grund
lcegge ogsaa i Norge en selvstcendig aristokratisk Statsmagt. Denne
fijelnede sig fra den gamle, nu forfaldne patriarchalste Lendermandsmagt
deri, at den, meer uafhcengig baade af Folket og Kongedsmmet, skulde
vcesentligen hvile paa et Forbund mellcm hine Stormcend selv, deels til
gjensidig Opretholdelse mod Indgreb baade fra oven og fra neden i
den Styrelsesmyndighed, de som stuttet Samfund i Staten kunde til
vende sig paa Kongedsmmets Bekostning, — deels ogsaa udentvivl
til yderligere Indskrcrnkning af den Rest af gammel Folkefrihed, som
endnu var Nordmcendene levnet. Man kjender vistnok, paa Grund af
de historiske Kilders Utilstrcekkelighed, ikke de ncermere Omstcendigheder
ved hiint Partis Dannelse og Hensigter ; men saameget sees, at Lender
mcrndene have af Kongen vceret mistcenkte for at udgjore dets Kjerne,
og at de Stormcend fortrinsviis have vceret anseede for dets Ledere,
som i Kongens og hans afdode Broders Mindreaarighed havde fort
Nigsstyrelsen i deres Navn, og som under hele Kong Eriks Regjering
havde vidst at vedligeholde den engang vundne Indfiydelse. Spor til
oprsrske Bevcegelfer eller voldsomme Hensigter kunne ikke bestemt paa
vises; — og dog synes Hr. Audun Hugleiksssns Henrettelse ligesom
Hr. Bjarne Lodinsfons og enkelte andre Stormcends Fcengsting eller
Flugt af Landet i de fsrste Aar af Haakons Regjering at tyde paa
Skridt fra deres Side, hvilke af Kongen ere tolkede og straffede som
hoiforrcederske. Maafiee gik det omtalte Partis Strceben for Vieblikket
ncermest ud paa at holde den Magt fast, som tidligere heldige Forhold
havde lagt i dets Hcender; — men selv dette maa have forekommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
