Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Forordning om Rigsformynderslabet.
til det fyldte tyvende Aar, istedet for at for det tolvte Aar
synes at have vceret Kongens ved gammel Vedtcegt hevdede Myndig
hedsalder, eller i alt Fald, hvis man vilde henholde sig til den pri
vate Lov, da det femtende. Men idet Mindreaarighedstiden
saaledes forlcrngedes, saa ophcevedes paa den anden Side den gamle
selvskrevne Formynderstyrelse ved Rigets Lendermcend. Der be
stemtes nemlig en Formynderstyrelse ved et saakaldet Rigets Raad,
nemlig tolv Mcrnd, blandt hvilke altid Kansleren og Merkes
manden siulde vcrre, men som forovrigt udentvivl tcenktes tilncevnte
af den sidste Konge, ligesom de ved senere nmligen indtrcedende Af
gang selv udfpldte sit Tal. Af disse tolv skulde igjen fire, hvori
blandt Kansleren og Merkesmanden, stadigen vcere om den
Umpndiges Person, og ncermest fore Rigsstprelsen, dog saaledes at
tv ende Bi stoppe r udenfor de tolv, skulde staa dem ved Siden i
Tilsynet med Kronens Skat. De svrige otte skulde vcere fordeelte
omkring i Landet, men i forefaldende vigtigere Rigsanliggender, og i
ethvert Fald eengang aarligen, samles med de fire og de tvende
tilforordnede Biskopper til fcelles Overlcegning. Visse Ind
strcenkninger vare fastsatte i dette Formynderraads Styrelsesmyndig
hed, idet nemlig enkelte Regjeringssagers Afgjerelse forbeholdtes at
henstaa til Regenten selv blev myndig. Endelig vare Bestemmelser
opstillede for det farlige Tilfcelde, at Rigets Arving var en Kv in de
og endnu ugift, nemlig angaaende hendes Giftermaal, hendes Mands
Forhold til Formynderraadet og saadant mere ’).
Begge de ncevnte Forordninger vidne om en for den Tid sjcelden
Omtanke og Statsklogstab hos Haakon; — og det at han fik dem
vedtagne af sit Riges verdslige og geistlige Hsvdinger, aabenbare
imod disses egne, engere Standsfordele, tyder paa hans Evner og
Kraft som Styrer. Men et Misgreb var det dog, hvis Haakon —
hvilket mange Omstcendigheder synes vise — forssmte, eller ansaa det
for overflodigt, eller endogsaa kanskee ikke fandt det passende, at fore
lcegge Folket de ovenanforte Bestemmelser til Samtykke og Vedtagelse
paa Lagthingene. Derved unddrog han dem nemlig den Stette og
Bestyrtelse, de vilde have erholdt ved formeligen at indtages i Lands
loven i den celdre Kongearvefslgelovs Sted, — noget som ikke findes
at vcere steet. Angaaende hans Bevceggrunde og Hensyn i denne
Fremfcerd kan vist nok Eet og Andet gjettes; men ligesom hun For
sommelse neppe kom til at have de scerdeles indgribende Felger, den
muligen kunde have havt, saaledes ligger formeentlig en ncermere Un
dersegelse heraf ganske udenfor Kirkens Historie. De omtalte Foran
staltninger ere kun her bersrte til Oplysning af Haakons Stilling som
’) Baade Arve- og Formynder-Loven finbeS i N. g. L. NI. 44—55.
sseysel. Den norfie Kirlei Histylie. Il 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
