Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Tredie Tidsrum.
giveres Naad", tog de danske Fredlose under sin Beskyttelse, og der
ved med det samme erklcerede Stilstanden med Danmark hcevet ’).
Disse mcrrkelige Forhandlinger hentyde uden al Tvivl paa en
tidligere aabnet umiddelbar Forbindelse mellem Hertug Erik og Nor
ges Store, — en Forbindelse, som neppe har vcrret uden egennyttige
Hensyn fra begge Sider, og i saa Fald rettet mod Kong Haakon
selv og mod Kongedsmmet i Norge. Hertug Eriks Karakter og
hans Adfcrrd ved saa mange andre Leiligheder giver god Grund til
at slutte, at han for at skaffe sig et Tilhang i Norge uafhoengigt af
Kongen, har hemmelige» pustet til det aristokratisksindede Partis Planer
og derhos tillige smigret den hoie Geistligheds hierarchiske Forhaab
ninger. Lykkedes det ham at svcekke Kongedsmmet ved at faa stillet
det en selvstendig aristokratisk geistlig-verdslig Statsmagt ved Siden,
saa havde han i Norge siabt sig et Feldt for sine Renker lig det, han
allerede havde at virke paa i Sverige og Danmark; og han kunde
da, selv under Kong Haakons Modstrceben, ved hiin Magts Hjoelp
drive mangt og meget igjennem til sine egne ærgjerrige Planers Fremme.
Af de her fremstillede Forhold kan man maafiee ogsaa forklare sig,
at Provinsialconciliet i Oslo i 1306, stolende paa den i Norge allerede
saa indflydelsesrige Hertug Eriks hemmelige Bistand, har vovet, hvad
Provinsialconciliet i 1290 ikke vovede, — at fornye og stadfoeste Er
kebiskop Jons Bestemmelser af 1280, et Skridt, som umulig kunde
vare Kongedsmmet kjcert, eller stemme med Kongens personlige An
skuelser.
Kong Haakon moder og kuer det opstr«bende «2tormandsv«lde. Hans Foranstalt
ninger i denne Henseende, vedrvrende baade den verdslige og den geistlige Styrelse.
Gn kongelig Kapel-Geistlighed dannes.
Skjsnt Kong Haakon’ under de nys fortalte Forhandlinger endnu
viser sig at gaa i den listige svenske Hertugs Ledebaand, saa kan man
dog neppe omtvivle, at just disse Forhandlinger have aabnet hans
Sine for den farlige Stilling, hvori det norske Kongedsmme var ind
ledet ved Forbindelsen mellem Hertugen og Landets Store. Han
maatte indsee, at disse sidste gjorde sterke Skridt mod Selvstcendighed,
og at Hertugens Indflydelse i Norge var paa god Vei til at vore
hans egen over Hovedet. Haakon biede nu heller ikke lcenge med at
tåge kraftige Forholdsregler for at msde Faren i Tide. Endnu i
hele Aaret 1307 vedligeboldtes vel i det Udvortes et nogenlunde ven
fiabeligt Forhold mellem Kongen og Hertugen; men den fsrste viste
!) Thorkel. Anal. 91—94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
