- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
117

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kg. Haakons Forordning af 1308 til Stormandsvcrlbets Nedtrykkelst. H?
sig ikke langer villig til übetinget at opfylde alle den sidstes Fordrin
ger, og denne igjen lod fra sin Side et Overmod til Syne, som ikke
kunde andet end krcenke Kongen. Fortroligheden mellem dem var
oiensynligen rokket, om end ikke Kongen strar vovede eller formaaede
at sprenge de Garn, hvori det havde lykkets Hertugen at indvikle ham.
Men i det selgende Aar 1308 kom det endelig til et aabenbart Brud
mellem dem, og omtrent samtidigt hermed udstedte Haakon en hoist
mcerkelig Forordning, rettet mod de norske Stormcends Selvstendig
hedsstreben og stikket til at knekke denne i dens Fremspiren.
Denne Forordning er udstedt i Oslo den 17de Juni 1308 og
omfatter de vesentligste Dele af den indre Styrelse. I Indledningen
erklcerer Kongen, at den er fremkaldt ved adskillige Mcends Frem
ferd mod Kongens Thegner, ikke alene i hans og hans Broders Barn
dom, men ogsaa senere, da nemlig Kongen, siden han modtog under
sin Styrelse hele Norges Rige, sin Fedrenearv, ved sine mangfoldige
Regjeringsforretninger er bleven hindret fra at tåge sig saaledes af disse
Anliggender, som hans Skyldighed og Dnske var." Ved Forordningens
fsrste Artikel inddrages alle Sysler under Kongen, saaledes at denne
altsaa forbeholder sig fra ny af at bescette dem ester eget Tykke. Ved
den anden Artikel beskikker han flere Hirdembedsmcend: Merkesmand,
Vicekansler, Fehirde og Drotsete. Ved den tredie og merkeligste for
ordner han, at larlsnavn og Lendermandsnavn for Frem
tiden ikke meddeles No gen, dog saaledes at for larlsnavnets
Vedkommende Undtagelse gjeres med Kongessnner og Jarlen af Orkn
serne. De for Tiden verende Lendermend beholde for Livstid deres
Heder og Ret. For sande Hoiforrcedere erkleredes de, som tilraade
en mindreaarig Konge at taale flere verdslige Hsvdinger i
Norges Rige, end de, som ere komne af den rette Kon
geet. De svrige Artikler omhandle udfsrligen Hirdens og Rid
dernes Skyldighed og Ret samt Embedsvesenet i det Hele, hvilket
sidste ordnes paa en saadan Maade, at paa den ene Side Folkets
Bedste derved sikkres, og paa den anden Side Embedsmendenes An
svarlighed for Kongedsmmet skjerpes, og deres Afhengighed af samme
forsges. Forordningen flutter med en Opfordring i Guds Navn til
alle haandgangne Mend : ikke at tale ilde om Kongen eller samtykke
dem, som gjsre det," men strengt opfylde sine Pligter, sin Skyldig
hed mod Kong Magnus’s Afkom, og sin Troskab mod Kongens Dat
ter Ingebjorg, — samt med en Opfordring til det hele Folk, Hird
og Almue" at overholde den Forordning, som er given om Rigssty
relsen saalcdes som de ville forsvare for Gud paa Dommens
Dag" ’).
!) N. g. L. 111. 74—61.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free