- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
121

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
Gn kongelig Kapelgeistlighed opretteS.
den, hos hvilken Kongen kunde sinde al den geistlige Hjcelp, han i sine
Regjeringsanliggender tiltrcengte, uafhcengig af Vifiopperne og deres
Kapitler.
Emnet til en saadan Indretning fandtes heldigviis allerede i
Norge, deels i de omtalte Hirdprester, hvilke dog i Regelen kun vare
tyende ’), deels og iscer ide saakaldte kongelige Kapeller. Disse vare
visse anselige Kirker i forskjellige Dele af Norge, hvilke efterhaanden
vare byggede og rigeligen udstyrede af Kongerne, og med hvilke der,
da Bifiopperne med Kongernes Indrommelse havde erhvervet sig Pa
tronatsretten til Landets svrige Kirker, var gjort en Undtagelse til
Gunst for Kongen, saaledes at Retten at kalde eller presentere Prester
og ringere Geistlige til dem blev ham overladt, kun at den canoniske
Indscettelse forbeholdtes vedkommende Biskop, ligesom og den svrige
Diocesanmyndighed over dem. Disse kongelige Kapeller vare for
Ncervcerende fjorten i Tallet, og de sire fornemste: Apostelkirke i Ber
gen, Mariekirke i Oslo, Michaelskirke i Tunsberg og Olafskirke paa
Vgvaldsnes, - vare Kollegiat-Kirker, d. e. ved hver af dem underholdtes
et Kollegium af Kanniker (canoniei) eller Chorsbrsdre, i hvis Spidse
stod en Provst (pi-Npositus) som Kirkens Bestyrer 2). Kunde Kongen
forene disse Kapeller med deres Geistlige til et eget Heelt under en
fMes Formand, som Kongen kaldte, og som i alt Vcesentligt var den
biskoppelige Myndighed unddragen, saa kunde han siges at have op
naaet sit Formaal.
Og dette lpkkedes ham virkelig ved Pavens Hjcelp. Den over
modige og haardnakkede Bonifacius VIII var dod den 11te October
1303. Hans Eftermand B e n e d i c tu s Xl, valgt den paafolgende 22de
October, dsde allerede den 6te Juli 1304, og nu valgtes, efterat
’) Hirdsiraa c. 21, N. g. L. 11. 409 f. ’) Ved Apostelklrken i Bergen var
Provst og Chorsbredre indsatte under Kong Magnus Haakonsftns Regjering
1273 (Isl. Ann. 142, su> nm. 8. X. 159). Mariekirken i Oslo havde Provst
og Chorsbrsdre fer Haakons Regjeringstiltrcrdelse, og blev af ham rigeligen
begavet og privilegere! (Haakons Brev af 22de Juni 1300, N. Dipl. I. 83
—86). Michaelskirken paa Tunsberghus havde i 1317 Provst, sire ChorS-
bredre og to Diakoner (N. Dipl. 111. 107). Olafskirken paa Bgvaldsnes
var en meget stor Bygning, som dens Levninger endnu udvise; Kong Haakon
erhvervede sig Patronatsret til den i 1305 af Biskop Ketil af Stavanger
(N. Dipl. I. 94). De ti Vvrige kongelige Kapeller vare: Sl. Peters Kirke
paa Saurbe, St. Laurentius Kirke paa Lister, St. Laurentius Kirke i Elkun-
dasund, alle tre i Stavangers Bisiopsdemme, Hellig Korses Kirke med Ho-
spital paa Fane, St. Katharina og Allehelgens Kirker med Hospitaler i
Vergen, St. Ludovicus Kapel paa Thysisey, St. Nicolaus Kapel paa Herdla,
alle fem i Bergens Viskopsdomme, St. Marie Kapel paa Trums »ncrr Hed-
ningerne" i Nidaros Visiopsdemme og St. Stephanus Kapel med Hospital
l Tunsberg i Oslo Visiopsdemme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free