Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Erkebisiop lerunds mistcrnkelige Stilling ligeover for Kongen.
truede imidlertid Norge fra denne Side, nye Angreb kunde ventes, og
Haakon fipndte sig at opbyde sit Riges Krigsmagt ogsaa fra Landets
vestlige og nordlige Dele for at kunne have en sterk Flaade og Hcer samlede
ved Rigsgrcendsen i sydsst, hvilken var ncermest udsat for Fiendens Indfald.
I denne Anledning henvendte Kongen sig ogsaa med sit Opbud til
Norges Erkebiskop og Biskopper, af hvilke han vel med Grund kunde
vente, at de ei under de ncervcrrende farlige Omstcrndigheder vilde
unddrage sig for at komme Fcedrenelandet til Hjalp efter yderfte Evne.
Men Erkebisiop lorund havde den 11te September 1308 fra Nidaros
ladet udgaa en Kaldelse til alle Norges Bisiopper at indfinde sig hos
ham i Nidaros til et Provinsialconcilium, der skulde aabnes den 9de
Marts 1309^), men senere udsattes, som det lader, til en Dag i
April eller Fsrstningen af Mai. Denne Kaldelse var vel tidligere end
det kongelige Udbud, dog synes Kongen at have nceret Mistanke om
rcenkefulde Hensigter; og heri maatte han bestyrkes, da Erkebiskoppen,
anmodet af Kongen og dennes Raad om at tilbagekalde Conciliet, var
saa langt fra at rette sig efter denne Opfordring, at han meget meer
drev endnu sterkere paa det. Da nemlig Biskop Arne af Bergen havde
begjceret Udscettelse af det berammede Concilium, eller bedet sig und
styldt for at mode dertil personlige», saa gjentog Erkebiskoppen i Skri
velse af 6te Februar 1309, paa en Tid, da han utvivlsomt havde
modtaget Kongens Udbud, sin Kaldelse til Vifkoppen, hvis Ncervce
relse, han siger, han paa ingen Maade vil savne, og hvem han ov
fordrer til at ssrge for, at Kongens Naad ei hindrer dette og andre
Kirkens Anliggender 2). Biskop Arne lod sig stemme til at lyde Er
kebiskoppen, og det samme var Tilfcelde med Biskop Ketil af Stavanger.
Da Kongen nu den 20de Marts 1309 kom til Bergen for per
sonligen at drive paa sine Rustninger, fandt han der begge Biskop
perne, Arne og Ketil, rede at drage til Conciliet i Nidaros. Kongen
optog, som naturligt var, denne Adfcerd meget ilde, og endnu samme
Dag forkyndte han, efter Overlceg med sit Naad og i mange tro
Mcends Ncervcerelse, Forbud mod Bifkoppernes Reise. Han paalagde
dem i Kraft af sin kongelige Myndighed, under Fortabelse af deres
Gods, Friheder og Rettigheder" ikke at lyde Erkebiskoppens Kaldelse,
men derimod folge Kongen didhen, hvor Rigets Vel udkrcevede deres
Ncervcerelse. Skulde Erkebiskoppen i denne Anledning foretage sig noget
imod dem, saa skulde Kongen forsvare deres Sag for Paven eller
hvilkensomhelst gyldig Dommer
’) N. Dipl. 111. 79. Erkebistoppens tvendeßreve N. Dipl. 111. 81—83 og
Vp. Årnes af 4de Marts 1309 Ssts. 82, af 16de Marts 1309 Ssts. 85 og
af 23de Marts 1309 Barth. Msir. L. 509 511. ’) Om disse Forhand-
linger i det Hele see Kong Haakons Brev af 20de Marts 1309, N. Dipl. l. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
