- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
127

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127
Erkebiskop lerunds seneste Levedage. LaurentiuS Kalfsftn.
sine gamle Dage, og vel muligen iscrr for ikke at krydses as dem i de
Planer, han, som for omtalt, hemmeligen noerede mod Kongedemmet.
Derfor var det udentvivl, at han ved Brev af 15de Mai 1308 sijcen
kede deres Kommune (»ll mensam eorum oommunem) den forhen
saameget omtvistede St. Michaels Kirke paa Stein ’). Alligevel havde
Chorsbrodrene endnu hans tidligere Adfcerd mod dem i friskt Minde
og undlode ikke at lade ham fele det, naar Leilighed gaves. Herom
vidner deres strenge og vistnok ikke i Alt billige Opfsrsel mod hans
Ven, den oftere ncrvnte Prest Laurentius Kalfsssn.
Laurentius var fremdeles i stor Indest hos Erkebiskop lorund og
blev af denne endogsaa bestikket til Psmtentiarius og til at gjemme
St. Olafs Offer, en Gunst som misundtes ham af Mange. Det
hsrte til Erkebistoppens Metropolitanstyldighed stundom at visitere, per
sonligen eller ved Fuldmcegtige, i sine Lydbistopvers Omraade. En
saadan Visitation var bestemt for Islands Vedkommende, og Erke
bisioppen bestuttede efter Chorsbrsdrenes Raad at sende Laurentius
did som Visitator, et Hverv hvortil han maatte synes scerdeles stikket
baade formedelst sin Dpgtighed og formedelst sit Kjendstab, som fodt
og opdragen paa Island, til de derværende Forhold. Laurentius
paatog sig det ogsaa, men udbad sig til sideordnet Medhjcelper en vis
Broder Bjsrn af Prcedikebrsdrenes Orden, der skulde prcedike for
Landsfolket. Erkebisioppen fraraadede ham dette, baade fordi — som
han sagde — en deelt Magt indefluttede i sig Spiren til sin egen
Vdelceggelse, og fordi han ikke havde nogen god Tro til Prcedike
brodrenes Paalidelighed i det Hele. Chorsbrsdrene derimod bi
faldt hans Forlangende og styndede ivrigen til dets Opfyldelse — som
man troede —af gammel Uvillie mod Laurentius. Enden blev, at
Erkebistoppen gav efter, og Laurentius og Broder Vjsrn udncevntes
til Visitatorer med lige Myndighed. Erkebistoppen viste dog Lauren
tius den scerlige Gunst, at hau overgav denne tre übestrevne Perga
menter, alle med det erkebistovpelige Segl under, hvilke det tilstodes
ham at udfylde, naar Leiligheden krcevede det, efter eget Tykke. Han
maatte imidlertid iforveien sverge, ikke at ville indfsre i disse Vreve
noget, som kunde vcere Erkebistoppen eller hans Kirke til Skade. Dette
foregik hemmeligen, ikkun i Overvar af tyende Erkebisioppens For
trolige.
Begge Visitatorerne fore nu i Folge til Island i 1307, med
fsrende Erkebistoppens Anbefalingsbreve til begge Landets Visiopper,
lorund af Hole og Arne Helgesson af Skaalholt. De
landede ved Eprar (Vrebakke) paa Senderlandet kort for Thorlaks
messe om Sommeren (20de Juli) og droge strar til Skaalholt, hvor
’) N. Dipl. 111. 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free