- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
137

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

137
Vp. Årnes Strid med Suterne og Vintersiddernc i Vergen.
fund, ber beskpttedes af den Stad, hvorfra de vare udgangnc, og som
vedblev, selv i det fremmede Land, at vise Moderstaden Lpdighed frem
for Landets Styrelse. En saadan Tilbsielighed viste sig ogsaa sterkere
og sterkere hos Tydsterne i Bergen, altsom de tydste Stoeders Handel
paa denne Vy udvidedes, og hine Stcrders Magt og Selvstoendighcd
med raste Skridt gik fremad. Udentvivl have Forssg i denne Retning
allerede i Kong Erik Magnussens Tid fremkaldt den Bestemmelse i hans
Retterbod for Bergen af 9de Marts 1295, at det under Straf som
for Hsiforrcederi forbydes baade Indenlandske og Udenlandskc at
danne Foreninger (tnks B<^r nokor samnelclni), eller oprette Samfund
(Fero nokor 83mn!«up va»-. Bl>ml3^), eller forfatte Love og Bestem
melser for sig" l). Hiin Tilbsielighed viste sig ogsaa — som det la
der — tidlig, netop i Uvillie til at erlcrgge Tiende efter de i Norge
gjceldende Regler. Maasiee har man i Begyndelsen viist sig mindre
nsieseende med dem heri, da deres Antal endnu ikke var ret betyde
ligt, og deres Ophold i Byen temmelig ustadigt. Men nu, da deres
Tal bestandig var i Tiltagende ligesom ogsaa udentvivl deres Formue,
blev Tiendekravet strengere og vakte fra deres Side aabenbar Modstand.
Dette kunde ikke den ivrige Biffop Arne lade hengaa upaatalt.
I Aaret 1307 blev det ham af Tiend esamlerne tilkjendegivet, at alle
Suterne i Vaagsbunden havde undladt at betale sin Tiende for det
forlsbne Aar for Paaske (26de Marts), hvortil de — som det heder
— efter Ret og gammel Sedvane vare Pligtige. Biskoppen kaldte
dem for sig, paamindede dem om deres Skyldighed og erklcrrede, at
han vilde fremfare mod dem vaa Rettens Vei, hvis de ikke inden en
vis Termin betalte. Suterne synes at have henskudt sin Sag under
Kongen, og at have paaberaabt sig det Ansvar, hvortil denne kunde
drage dem, hvis de ydede Tienden uden hans Tilladelse. Bistoppen
tilbod dem nemlig, at hvis de frygtede nogen Paatale fra Kongens
Side, da stulde Tienden indtil dennes Ankomst til Vyen blive nedsat
hos Bistoppen under Laas og Lukke, saaledes at de selv havde Neg
len. Herpaa vilde de imidlertid ikke indlade sig, men vedbleve i sin
Modvilttghed.
Nu blandede nogle af Kongens Naad sig i Sagen og bade Vi
stopvcn om at udscette Betalingsterminen, indtil han havde faaet tale
med Kongen. Herpaa indgik Biskoppen. Men da han havdc vceret
sammen med Kongen (udentvivl i Nidaros i Slutningen af April og
Vegyndelsen af Mai 1307) -), og denne ikke havde talt et Ord til
ham om Suterne og disses Anliggende, saa kaldte han dem efter sin
Hjemkomst atter for sig, foreholdt dem paa ny gjentagne Gange at
opfylde deres Skyldighed, og lod, da det intet frugtedc, lyse i Stadcns
l) N. g. L. Ul. 24. 2) S. o. f. 11. 115.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free