- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
143

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
Bp. Årnes Strid med Suterne og Vintersidderne i Vergen.
foretaget sig, vides ikke; men saa meget seer man, at Vintersidderne
strar efter gik saa vidt i sin Forbittrelse mod Biskoppen, at de mellem
sig kom overeens om ingen Handel at have med Viskopsgaarden eller
med andre Geistlige hverken i Kjsb eller Salg. Suterne i Vaags
bunden gjorde heri fcelles Sag med dem, og nogle nys tilkomne tydske
Kjsbmcend vovede paa Gnmd af dette Forbund heller ikke at handle
med de Geistlige. Hvad der drev dem til dette Skridt var — som
det heder — at Viskoppen havde ladet lyse Van over den for omtalte
Engelbrikt Lsning og hans tyende Kammerater (Gsdik og lon i
Bredesgaarden,) hvilke altsaa fremdeles maa have vceret Formcendene
for Sammenrottelsen. Visioppen lod da den 6te Marts 1311 forkynde
for dem, at han for denne Gang, paa Kongens Bon, ikke vilde fore
tåge noget imod dem i Anledning af Tiendeydelsen, fsrend Kongen
selv kom did. Men alle Vintersiddere, som vare i Byen, skulde inden
otte Dage indsinde sig hos Viskoppen og bode ham, hvad de havdc
forbrudt mod ham og Geistligheden ved den fattede Bestemmelse, og
have tilbagekaldt denne inden samme Tid. Gjorde de ei dette, da
vare de faldne i Van, og det ikke i den bergenske Biskops eller hans
Chorsbrsdres Van, men i den romerske Paves Ban, hans, som er
den almindelige hellige Kirkes Forstander og alle Christnes sande Dom
mer". Og dette Ban vilde blive lyst over dem meget snart, efterat
den givne Frist var udlsben.
Vintersidderne maa for det fsrste have siddet Paamindelsen over
horige; thi den 20de Marts 1311 blev den gjentagen ’). Senere maa
de dog sandsynligviis have hcevet Handelsforbudet, om ikke for saa da
Kongen kom til Bergen. Ved Midten af Mai Maaned 1311 sinder
man ham der tilstede og da et Forbud, som det Vintersidderne
havde istandbragt, maatte ansees for indgribende i Kongedommets Ret,
har han ganske vist, med det Gode eller med Tvang, bragt dem til at
opgive det. Ved Kongens Indflydelse maa det vel ogsaa vcere bevir
ket, at begge Parter fandt sig i at lade selve Tiendesagen komme til
Afgjsrelse for verdslig Dom. Man seer nemlig, at Vintersidderne
have skudt sig under Landsloven, og at Bifioppen, sijsnt saadant ganske
vist ikke stemmede med hans Begreber om Kirkens Dommermyndighed
i geistlige Sager, har modtaget Borgen af Husbondcrne i Byen for
at Vintersidderne skulde mode paa Stevne for Lagmanden i Bergen,
Eindride, til dennes lovlige Orskurd eller Kjendelse.
Paa Modet indfandt sig Biskoppens Ombudsmand fra den ene Side,
og tyende af de udenlandste Vintersiddcre, lon Lybek og Ertman i
Knausen, fra den anden, desuden Kongens Ombudsmcend i Byen og
mange andre gode Mcend. Biskoppens Ombudsmand fremfsrte Ssgs-
’) N. Dipl. 111. 86. «) N. g. L. 111. 90.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free