Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Tredie TidSrum.
maalet og bad Lagmanden demme som han vilde svare for Gud.
Vintersidderne fremsatte sin gamle Paastand, at dem ikke tilkom at
gjere nogen Tiende, efterdi hverken de eller nogen anden Udlcending
for gjorde Tiende i Vergen. Hertil blev dem svaret, at Loven selv
lyder saa, at ingen udenlandske Handelsmcend stulde sidde Vinterscede
i Vergen mellem Korsmesserne (d. e. fra 14de September til 3die
Mai), og medens den Skik blev overholdt, da krcevedes naturligviis
ingen Tiende af dem; thi da var der ingen Udlcendinger om Vinteren
uden Suter.ne, og disse havde altid vceret vante til at udrede sin Ti
ende, netop af den Grund, at de sad i Vyen Vinteren over. Tyd
skernc bemcerkede herved, at Kongen dog havde i sin Magt at tittade
dem at sidde i Byen om Vinteren, om end Lovbogen lod anderledes.
Biskoppens Ombudsmand indlod sig ikke videre herpaa, men fordrede
afgjort, om Lovbogen nogensteds siger, at Udlcendinger si ulde vcere
meer fri for Tiende end Indlcendinger. Dette maatte besvares bcneg
tende. Lagmanden svurgtc nu Tydsterne, om de havde noget Pave
brcv eller Kongebrev at ftemlcegge, hvorved de befriedes fra Tiendc
ydelsc i Norge. Hertil havde de intet at svare. Da oploeste Lag
mandcn for dem baade den nye og den gamle Christenret og gjorde
dem opmcerksomme paa, at Biskoppen er lige styldig at gjere dem chri
stelig Tjeneste, der leie Hus for tolv Maaneder, som andre bosiddende
Mcend i Byen, hvoraf naturligviis fulgte, at hine ligesaavel som disse
ogsaa vare styldige at yde Kirken dens Ret. Lagmanden afsagde
derfor den lovlige Dom: - at de ncervcerende og vordende Vinter
siddere i Vergen vare skyldige at yde Tiende ligcsaavel som inden
landsie Mcend, der boede i Vergen Aar og Dag om. For Vev Bod,
som kcercdcs paa dem hidtildags, sagde han dem fri. Men hvis de
herefter fandtes uvillige til at erlcegge sin Tiende, da stulde de baade
betale den og Tiendefald (Bod for Tiendcforsemmelse), eftersom Loven
bestemte, med mindre Viskoppen vilde bcere over med dem. Denne
Lagmandsdom blev afsagt i 1311, i Kong Haakons tolvte Regjerings
aar, altsaa fsr 10de August ’).
Udentvivl have nu de tydste Vintersiddere givet efter. Havde de,
som ikke er urimeligt, stolet paa noget Medhold fra den verdslige
Magts Side i sin Opscetsighed mod Biskoppen, saa fandt de sig nu
bedragne i dette Haab; og Tydsternes Handelsvcrlde var endnu ikke
saa fast grundet i Norge — og mindst i Kong Haakons Tid —, at
de turde byde Landets baade geistlige og verdslige Dvrighed Trods.
Ved yderligere Halstarrighed kunde de let udscette sig for, at Kongen
bragte Loven i streng Anvendelse, og reent ud negtede dem at sidde
’) Lagmaudens Eindndes Kundgjorclft af ncrvnte Tid, uden Dag. - M-skr, No,
331 fol, i dcv Arn. Mag. Saml.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
