Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Vp. Årnes Angreb paa Kaftelmagisterens Gmbedsmyndighed.
\
Sagen igjen bragt paa Bane, og det paa den Maade, at Erkebiskop
Eilif paa egne og den fraværende Lodins Vegne, samt Nidaros’s Ka
pitel ved sin Fuldmcegtige, paa den ene Side, og Biskop Arne selv
samt Bergens Kapitel ved sin Fuldmcrgtig paa den anden, valgte
til Voldgiftsmand Erkebiskop Nikolaus (Ketilsssn) a f Up sal,
som ogsaa havde vceret ved Conciliet, og som tidligere under et Ophold
i Bergen 1309, rimeligviis paa Tilbagereisen fra Kurien, hvor han
havde sogt sit Pallium, var bleven noget bekjendt med den omhandlede
Sag ’). Dette skede i Vienne den 10de Mai 1312. Det bestemtes,
at Voldgiftsdommen skulde virre afsagt inden 30 Dage, efterat Erke
bistoppen af Upsal og begge Parterne vare komne til Brugge i Flan
dern, naturligviis paa sin Hjemreise; og Parterne skulde holde sig
Dommen efterrettelig under en drsi Straf af 400 Florener i Gul^).
Dette er den sidste Oplysning der håves om Sagens Gang. Erkebi
skop Nikolaus’s Dom er, saavidt vides, ikke bevaret; men man maa
antage, at den er falden til Gunst for det engang skeede Valg, og at
derpaa Lodin endeligen er bleven indviet. Thi baade findes Lodin
opfsrt i Rcekken af fcereiste Biffopper og han ncevnes som Fcers
ernes Vistop i Annalerne der hvor disse omtale hans Dsd i 1316 ").
Biskop Årnes Paastand synes ogsaa virkelig, efter alt hvad der af det
nys anfsrte om denne Sag kan demmes, at havet vcere ganske blottet
for gyldige Grunde; og hans Fremfcerd ved denne Leilighet» giver
saalcdes udentvivl et Veviis blandt flere paa denne Prcelats Stridbar
hed og haardnakkede Fastholdenhed paa sin Kirkes Rettigheder, de
vcere sig virkelige eller indbildte.
Det lader sig let begribe, at for en Biskop af Årnes Karakter
maatte Kapelmagisteren og den hele Indretning med de kongelige Ka
peller vcere en Torn i Viet. Alle Norges Biskopper felte vistnok
nogen Nvillie mod Indretningen; thi om end ikke de kongelige
Kapeller, med samt deres Forstandere og sverste Formand, ved de
tidligere omtalte pavelige Bestemmelser vare aldeles unddragne den
biskoppelige Myndighed, saa var det dog altid en ikke uvigtig Ind
skrcenkning i denne, at Kongen kunde bestikke Kapelmagister, og han
igjen, eller og Kongen selv, de enkelte Kapellers Provster eller Prester.
Rigtignok sieede Bestikkelsen under den mildere Form af en Prcesenta
tion eller et Forslag, men det laa dog i Sagens Natur, at vedkom
mende Vistop var forpligtet til at antage og indvie eller indscette den
Forestagene, hvis ikke afgjerende canoniste Grunde kunde anfsres
mod hans Person. Ogsaa Kapelmagisternes Visitations- og Straffe-
’ ’) Grkcbiffop Nikolaus’s Brev af 4de Marts 1309, Vergen, i Varth, Mstr, 503
—504, jfr. Suhm D. H. Kl. 627, 2) Sy. Dipl. 11l 62—64, ’) Langes
TidSsirft V. 44. <) Isl, Ann. 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
