Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Trebie Tidsrum.
delig Form, der iagttoges for Metropolitancn udtalte sin Stadfestelse
af Bistopsvalg. Viljalm selv er rimeligviis forst smere, efterat Stad
fcestclsen er foregaaet, ankommen til Norge. Hans Indvielse soettes
nemlig i Annalerne til det folgende Aar 1310 ’), og maa da vel an
tages at vcere udfsrt ved den crldste af Norges Lydbiskopper, Ketil af
Stavanger, eftersom den ndvalgte Erkebiskop selv endnu ikke havde
modtaget biffoppelig Indvielse.
Endnu den 26de November sees Eilif at have varet i Vergen.
Paa denne Dag udstedte nemlig Viskopperne Thord af Garde paa
Grenland, som just i dette Aar var kommen til Norge Ketil af
Stavanger og Arne af Vergen, ifra sidstncrvnte Stad, et Vidnesbyrd
om, at den udvalgte Erkebiskop i behorig Tid eftcr sit Valg havde
forladt Nidaros for at drage til Kurien, at han den Iste September
var kommen til Vergen, var der bleven opholdt lcenge af Modvind,
og maatte nu opscette sin Reise til Vaaren, da ingen torde betro sig
til det store Hav. om Vinteren «).
Ikke meget lcenge efter synes Eilif at vcere dragen oster i Landet,
udentvivl for at finde Kongen, som denne Vinter havde sit Seede i
Viken. Det er rimeligt, at den udvalgte Erkebiskop selv har vceret
tilstede i Oslo den 13de Juni 131tt, da Kong Haakon ophcevede det
Lensforhold til Kongedsmmet, i hvilket den afdode Erkebiskop lorund
var indtraadt, idet han af Kong Erik i 1297 modtog larlsverdighed
I det Brev, som Kongen i denne Anledning udstedte i sit Kapel,
Marie Kirke, i Oslo, heder det, at han anseer hiin Handling af Erkebi
skop lorund og det nidarosiske Kapitel for ugyldig, og at han tilintet
gjsr og gjenkalder som magteslos den hele Overeenskomst. Han gjorde
dette — heder det — ifslge Retfcrrdigheds Krav, til Guds og den
hellige Moders, Kirkens, A3re, og iscrr for Jomfru Marias Skyld og
den hellige Olafs, sin Frcendes, Norges Riges Patrons og scerdeles
Beskytters", — idet han af kongelig Myndighed ved ncervcerende of
fentlige og pragmatiske Sanktion" bestemmer, at den nidarosiske Erke
biskop ikke er skyldig at gjsre meer for Kongedommet og Kronen, end
hans Forgjengere have vcrret tilvante efter de canoniske Love og
Norges Riges Love og de fra umindelige Tider vedtagne Sedvaner"
Kongens Udtryk falde som om han ved denne Bestemmelse be
friede Nidaros’s Erkestol fra en upassende Vyrde og Indskrcenkning.
Fra den Side kan vistnok ogsaa Sagen sees; men neppe har dog den
Anskuelse vceret den ene ledende i Kongens Fremgangsmaade. Det
feiler ikke, at han jo har indseet, at det hele Forhold var ligesaa ska
deligt for Kongedsmmet og Landets Vel i det Hele, som stridende mod
l) Isl. Ann. 200. «) Isl. Ann. 196. ’) Suhm D. H. Kl. 631 (efter
Varth. Msir. 15. 317). ") Jfr. o. f. 11. 81. ’) Thorkel. Anal. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
