Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Tredie Tidsrum.
baade Kongen og Erkebistoppen at have varet tilstede i Bergen»);
muligen kan da en Mcegling have sundet Sted, der ledede til minde
ligt Forlig. Der findes intet Spor til at nogen af Norges andre
Lydbiskopper har gjort Indvending enten mod Tienden selv, eller mod
Maaden hvorpaa den af Erkebistoppen opkrcevedes. Hetter ikke synes
de Grunde, Biskop Arne anferte for sin Modstand, at have nogen
sand Vegt. De rsbe snarere ussmmeligt Embedsnag og haardnakket
Stivsind end varm Retfcrrdighedsfolelse og nidkjcer Omsorg for M
siopsstolens Vedste
Hvad der isvrigt ved denne Strid, som ved saamange andre fer
omtalte Tvistigheder mellem Kirkens Personer indbyrdes, iscer maa
tildrage sig Opmcerksomhed, er deels den Ivrighed, man kan sige For
hastelse, hvormed de Stridende appellerede til den pavelige Kurie, og
deels den übesindige Vdflen med Bannet, rigtignok som oftest i dets
mildeste Grad, nemlig Forbud mod Indgang i Kirken ssuspensio nb
introiw in eccleswm), — og begge Dele, skjent Striden aldrig angik
Kirkens Låre, men blot pdre kirkelige Forhold, som Embedsindtcegter,
Embedsrettigheder og Embedsmyndighed.
Avpellerne til den pavelige Kurie vare vistnok smigrende for denne
og siaffede derhos udentvivl flere af dens Embedsmcend en god Ind
j^gt; _ men for den norske Kirke vare de baade bekostelige og som
oftest unyttige, idet de kun yderst sjcelden synes at have frembragt no
gen endelig Afgjsrelse af de indappellerede Sager. De egnede sig
derimod Ypperlig til at fremkalde alle Slags Lovtrcekkerier, til at for
virre og derved uddrage Sagerne fast i det uendelige, til at svcekke
Lydighedsforholdet mellem Kirkens forskjellige Embedsgrader, iscer de
hoiere, og Kirkens Personers Samhold i det Hele, og endelig til at
ncrre Paastaaelighed, Trcrttelyst og Rcenkespind hos Geistligheden
Det er aabenbart, at mange af de her omhandlede Trcetter, ja man
kan ncesten sige alle, langt hurtigere og lettere havde kunnet lade sig
afgjsre ved en kraftig Metropolitanmagts Indskriden, eller ved Konge
dsmmets oprigtige og faste Meglen, end ved Indstevninger for Kurien,
der enten i sin Fjernhed, paa Grund af unoiagtigt Kjendskab til de
for Norge ejendommelige Forhold, vel ogsaa af Partisthed for enkelte
Personligheder, som havde vidst at gjere sig gjceldende, demte vrangt,
’) Af7de August 1313 håves et Brev udstedt af Erkebisiop Eilif i Vergen (Suhm
D. H. XI. 720), og af 12te August s. A. (Kgns. 15de Riges Aar) og s. St. et Brev
udstedt af Kong Haakon (N, g. L. 111. 106—108). «) Om denne hele Strid
jfr. Suhm D. H. XI. 716—720, hvor Udtog leveres af alle den vedkom
mende Dokumenter ester Varth. Msir. L. 536—580. ’) Allerede Bernhard
af Clairvaur beklager i Midten af det 12te Aarhundrede det Misbrug, som
dreves med Appellerne til Rom (6e «onsillerntione I. 111. e<l. INnliillun Venet,
1750 11. 431—442, jfr. «ibbon I. XII. 0«p. 69 Not. 7).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
