Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Visiopssiifter i den norske Kirke.
Maalestok har han ganske sikkert vceret bctragtet som en udmcerket
nidkjcer og dygtig Vistop, trods hans umiskjcndelige Stridbarhed og
Stivsind. Han drev sin Kathedralkirkes, Christkirkens, Bygning med
megen Iver. Dette viser sig af et mcerkeligt, udateret latinst Brev,
rimeligviis strevet mettem 1307 og 1309, til hans Broder Andfinn
Sigurdsssn, senere Chorsbroder af Bergen, som dengang opholdt sig
i llblanbet (rimeligviis i Paris, og ncermest for sine Studiers Skyld),
og forn havde i Sinde ogsaa at bessge den pavelige Kurie. Bisiop
pen beder nemlig Audfinn, hvis han kommer til Kurien, da der
at overlcegge med Nikolaus Gysonis (Biskoppens Commissioncer sam
mesteds?), om det skulde vcere muligt at udvirke hos Paven, at af
den £tenfce?s}’erbepart, som tilkom Sltrfente i hans 33iffopébømme,
Halvparten, eller en anden bestemt Decl, eller en vis Sum, f. Er. 40
Mark Sterling, maatte aarligen til en vis, ncermere bestemmende Tid
tilstaas hans Kirke til dens Istandsettelse (pro reparatione fabricæ).
Audsinn skulde ogsaa ffaffe ham en brav ung Mand, der forstod Tcek
ningskunsten og at berede Steenheller til Tcekning af Bygninger, samt
om muligt ogfaa forstod Malning og Forfcerdigelsen af Glasvinduer
(fenestras vitreas); dog fMbe han, fer han antog 2??anben, lade Vi
stoppen vide, hvor kostbar han gjorde sig (qvarn carum gut difficilem
se facial). Brevet indeholder forovrigt ogsaa andre Erinder, der ikke
ere uden Interesse til Oplysning af Tidens Forholde. Slubftnn skulde,
hvis Kurien for Vieblikket var gunstigt stemt for Uegtefodtes Dispen
fation, udvirke Viskopven af Paven Fuldmagt til at dispensere en 20
eller 30 dygtige Personer for deres uegte Fedsel, enbogfaa om de maatte
vcere Prestessnner (nemlig saaledes at de kunde erholde prestelig Vielse og
Embede). Kunde han lettere erholde denne Dispensation af en eller
anben Kardinal, »itbe S3iflfo^^en dermed ttcere tilfreds. Audfinn siulde
desforuden raadfsre sig med Kurien om, hvorvidt de Erimerede (exernti)
f. Er. Prcedikebredrene, naar de i nogen Dccl overskrede sine Privile
gier, kunde holdes i Ave af Stedets Ordinarius (regelmcessige geist
lige Dommer, b. e. Biskop) med kirkelig Straf (per censuram eccle
sillßtio3m), og hvis de ikke agtede denne, da kunde paagribes og
holdes t Fcengsel af Ordinarius. Vistoppen , vil ikke raade Audfinn
at brage til Kurien paa Grund af Veiens Lcengde og Reisens Kost
barhed, medmindre Kurien holder sig meer i Ncerheden end tilforn
(i en franst By, istedetfor i Rom?). Dog hvis Kurien er naadig
(si euria est graciosa), sial han ikke betcenke sig paa at drage did, og
Bifioppen sender ham en Membran (en beseglet übeskreven Vlanket?)
for at han kan opscette sig en Fuldmagt for hans Erinder i Kurien
(ad saeiendum lidi procurnwrium ad negocia in curia). Nikolaus
Gysonis stal han betale t Salarmm efter ncermere Overeenskomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
