Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
BistopSsiifter i den norske Kirke.
/
Erkescedet i Nidaros. Som hans Eftermand ncevnes i den fcersiske Vi
stopsrcekke en vis S i g n a r, om hvem intet videre oplyses. Han skal dog
forst have vceret indviet i 1320 ’), saaledes at, hvis ingen Bistop har
vcerct mellem ham og Lodin, den fcrrsiste Stol maa have staaet ledig
i flere Aar, hvilket da muligen er foranlediget ved en eller anden np
Urede med Hensyn til Valget.
Endelig dode i 1317 Biskop Ketil af Stavangers. Han
havde i sin Embedstid paa sit Kapitels Vegne havt meget ude
staaende med Abbederne lon og Erik samt Vrodrene i Halsna an
gaaende et omtvistet Larefifte ved Farstad i Suladal, — en langvarig
Strid, hvori Klosteret paakaldte Kongedemmets og den verdslige dsm
mende Mpndigheds Indblanding, medensViffoppenherimod gjorde Ind
sigelse, da Sagen var Klerker imellem og saaledes, efter hans Paastand,
ikke kunde afgjsres ved Lcegmcrnds Dom eller for verdslig Domstol. Sa
gen, som tog sin Begyndelse strar efter Biskop Ketils Tiltrcedelse i 1304,
blev ikke afgjort i hans Levetid, men synes fsrst at vcere endt ved en Lag
mandsdom i 1322, hvorved begge de stridende Parter tildsmtes Deel
i Fisket 3). Dette er et yderligere Erempel paa, hvorledes Netssager
i den Tid kunde udtrcekkes fast i det uendelige, og hvorledes geistlige
Stiftelser og Personer i sine indbyrdes Trcetter deels indskjode sig un
der og deels nsdtes at ty til verdslig Domstol for at faa sit Mellem
vcerende afgjort, i hvor meget end Viskopperne satte sig imod en saa
dan, som de kaldte det, ucanonist Afgjsrelsesmaade. Til Ketils Efter
mand paa Stavangers Biskopsstol valgtes en vis Haakon, om hpis
tidligere Stilling intet vides, og hvis Indvielsestid er übekjendt, und
tagen for saavidt at den sindes at ligge for 16de Juli 1318
Den fsromtalte Tiende til det hellige Lands Undscetning var alle
rede en streng Skat paa Kirken; men skjemt den lidet eller intet kom
det allerede forlcengst tabte hellige Land til Gode, saa var den dog
ikke tilstrekkelig for det odsie Pavehofs Behov. De avignonste Paver
vare udmcerket opfindsomme og virksomme baade i at efterspore nye
Indtcegtskilder og iat holde de celdre i god Gang. Den norske Kirke
blev i denne Henseende heller ikke sparet.
Pave Clemens V dsde i Frankrige den 25de April 1314. De i
Carpentras forsamlede Kardinaler kunde ikke enes om et nyt Valg, da
det romerske og det franske Parti blandt dem stod alt for skarpt mod
hinanden, og Felgen blev, at Pavestolen stod ledig i meer end to Aar.
Endelig gik de franske Kardinaler af med Seieren. Franskmanden lo
’) Isl. Ann. 216. 2) Isl. Ann. 210. «) Vp. Ketils Br. af 21de Eevtbr.
1310, Orig, i d. A. M. S. jfr. Langes Klh. 562, 563, 566—570. <) Br.
af denne Dag, hvori Haakon ncevneS som Stavangers Bisiop, Suhm D. H.
XI. Y37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
