Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Kongelig Forordning om Ledingen, vedrprende Geistligheden.
Norge, hvilke under hans Vroders og hans egen Landsstyrelse vare
udtalte af den verdslige Statsmagt, men dog neppe i Eet og Alt
havde vundet tilstrekkelig Fasthed.
T)ette fremgaar af en Forordning udstedt i Bergen den 15de Mai
1311, vedkommende Ledingen. Kongen yttrer heri, at det er kom
met til hans Kundskab, at haandgangne Mcend, Geistlige og
Biskops mcend unddrage sig denne Skyldighed for sine lorders
Vedkommende. Han vil ikke taale, at en saa vigtig Ret unddrages
Kronen i hans Dage, men han vil paa den anden Side heller ikke
paa nogen Maade indstrcenke sin Hirds og Geistlighedens gamle Fri
heder. Han fastscetter derfor, at hver Ridder, Prest og Hirdmand
sial selv tredie, og hver Gjest og Kjertcsvend, selv anden, vare
fritagen for Leding paa de af dem beboede Gaarde (i «bwlum heii-rt,);
hvad derimod de ncevnte Personer forsvrigt skylde Kronen (af sine faste
Ejendomme), paalcegges det strengeligen Kongens Sysstlmcend og
disses Ombudsmcend at ssge med Thing og Indfsrstl (mes hin^um
ok atfei-sum)/’ forsaavidt Modvillighed udvises. Ligesaa paabydes
Sysstlmcendene, hver i sin Embedskreds, at opgjsre nsiagtigen alt
fra forlsbne Aar tilbagestaaende og paa samme Maade indkrceve dette ’).
Man seer her, at Kongen siaar Verdslige og Geistlige sammen,
deels vel for at gjsre Forordningen mindre anstodelig for de sidste,
decls udentvivl fordi den omhandlede Frihed var bleven de ncevnte
Personer samtidigen indrommet af Kongedsmmet, nemlig i Anledning
af den tunsbergfte Forenings Affluttelse i 1277. Det viser sig nemlig,
at den Ledingsfrihed, her ncrvnes som tilkommende Presterne, netop er
den samme, der indrsmtes dem i hiin Forenings), og som altsaa
maa antages at vcere bleven overholdt fra Kongedsmmets Side — i
Lighed med enkelte andre Punkter af Foreningen —, ftjsnt denne i sin
Helhed agtedes for ophcevet. Denne Ledingsfrihed, hvilken var reent
personlig, vilde Kongen holde ved Magt; men han vilde ikke, at nogen
saaledes personlige» begunstiget heraf siulde tåge Anledning .til
at frigjere sin Jord (eller anden faste Ejendom) fra den samme efter
den nyere Lovgivning paahvilende Skyldighed til Kongedommet. Hans
Mening har altsaa, saavidt stjonncs, vceret den: at Leding i Almin
de lighed siulde udredes, overeensstemmende med Loven, a f lorde
brug paa Landet og afKjsbskab samt Gaardeleie i Kjsb
stcederne^), kun at for de ncevnte Privilegeredes Vedkom
mende et Fradrag skede svarende til det ovgivne Persons
tal, — et Fradrag, som da maatte beregnes efter den celdrc Maale-
’) N. g. L, 111. 90. «) S. o, f. 11. 21, 28. ->) Nyere Landsl. 111. c, 7 (N.
g. L. 11. 38).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
