Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Trebit Tidsrum.
stok, der gjaldt medens den hele Leding var reen personlig, eller med
andre Ord, udredtes efter Mand tallet.
En lignende Omsigt fra Kongens Side i en anden Retning,.nem
lig med Hensyn til Dommermyndighedens Udevelse, frem
lyser as en senere Forordning, udgiven i Vergen den 28de Juli 1316.
Kongen har erfaret — heder det i denne — at hans Lagmcend ei
ville sige Lov" (lii^ seg-ig d. e. udsige Lovens Bestemmelse, eller af
sige Kjendelse efter Loven) i de Sager, som angaa Kirken, og om
hvilke Christenretten gjcelder, as den Grund, at der ingen Christendoms
bolk er i den Lovbog, som hans Fader, Kong Magnns, lod sammen
satte, og heller ikke Kongen, Erkebistoppen og Vissopperne siden have faaet
Tid til at ordne Christenretten saaledes som dem synes. Kongen vil
dog ingenlunde, at den hellige Kirke eller dens Formcrnd skulle miste
sine Rettigheder. Derfor byder han sine Lagmcend, at de og alle Geist
lige (iVssir menn) skulde folge den Christendomsret, som har gjcel
det hos dem fra gammel Tid, dog hverken den som hans
Fader, Kong Magnus, lod sammensatte, eller den som Er
kebiskop lon lod sammensatte, men den som tilforn var";
den vil han stal gjcelde, og at Lagmcendene efter den skulle demme og
afsige Kjendelser, — dog saaledes, at al der ncevnet Bod (sekt) fal
der til en Trediedeel lligesom Tilfceldet var i den nyere verdslige Lov).
Hvis noget i denne celdre Christenret maatte befindes mangelagtigt,
eller at burde udgaa, da stulle Lagmcendene, med Vidende og Sam
tykke af Biskopperne, de Geistlige samt Kongens haand
gangne Mcend (Embedsmcend), hvilke vide hvad Landet er nyttigt,
skrive til Kongen herom og derhos meddele ham sit Raad og sin
Mening.
Man kan let tcenke sig, at der, med Hensyn til Christenretten,
har paa denne Tid raadet en stor Forvirring. Kong Magnus’s og
Erkebiskop Jons scerstilte Forssg paa at skabe en ny tidssvarende Chri
stenret, hvilken kunde egne sig til at optages i den nye, forbedrede
Lovbog, eller i det mindste nogenlunde staa i Samklang med denne,
vare, som ovenfor viist, mislykkede. Begge Udkast vare blevne un
derkjendte, og Folket var blevet henviist til de celdre bestaaende Chri
stenretter, hvilke dog baade vare forskjellige for Landets fire Lagdom
mer, og dertilmed i mange Maader forceldede og usamstemmende med
den nye Lovbog. Under en saadan Tingenes Tilstand var det ikke un
derligt, at Lagmcrndene, hos hvem efter den nye Retsorden den dom
mende Mvndighed i Virkeligheden vcesentligst hvilede, ofte vare i For
legenhed med sine Domme, hvor det gjaldt Kirken og dens Personer,
og at de derfor gjerne, hvor det var muligt, unddroge sig for at af
sige Dom i saadanne Sager. Men dette maatte paa den anden Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
