Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Christenretten.
ikke vcere Geistligheden saa ganske uvelkommet, da den netop under
en saadan Retsuvished kunde haabe at faa gjort sin egen uafhamgige
Dommermyndighed saa meget meer gjeldende, ja muligen faa givet
den en saadan Udstrcekning, som den tunsbergste Forening havde til
sigtet, — hvilket var dens hoieste Ynske. Kong Haakon har indseet
det i mange Maader farlige i denne Tilstand; og han har ved den
ovenncevnte Forordning ssgt at raade Bod paa den. Man seer, at
han, med sin sedvanlige Klogsiab, har indrettet Forordningens Ord
saaledes, som om den ncermest gjaldt Kirkens og Geistlighedens eget
Tarv, — hvilket da ogsaa fra en vis Side betragtet kunde vcere ganffe
sandt. Men med det samme afsiar han dog ved selve den ovstillede
Bestemmelse Geistligheden al Adgang til eensidigen at benytte den raa
dende Retsuvished til sin egen Dommermpdigheds Udvidelse og Selv
stcendiggjsrelse.
Udentvivl har Haakon kun nceret ringe Haab om at faa, i een
drcegtig Samvirke» med Viskopperne, en np Christenret, med hvil
ken Kongedsmmet og Staten kunde vcere tjent, paa een Gang istand
bragt. Han vilde da, i Mangel heraf, give den gamle fuld Kraft for
det Fsrste, men tillige aabne Adgang til Omcendringer og Forbedrin
ger i samme, hvilke efterhaanden kunde fremgaa ved Overlceg og Sam
virken af baade den geistlige og verdslige Embedsmyndighed, og under
Kongedsmmets stadige Tilsyn og omhyggelige Meglen. Man sporer
her Haakons sedvanlige Statsklsgt; og hoist sandsynligt er det, at
mange — om ikke endog de fleste — sEndringer og Tillceg, der findes
i de celdre Christenretter, saadanne som de nu ere tilstede, forbundne
med den nyere Landslov, netop sirive sig fra Haakons Bestrebelser
for, i denne Lovgivnings-Retning, at udjcevne det sEldre med det
Nyere, og efterhaanden fremkalde en kirkelig Retsorden for Norge,
hvilken paa den ene Side kunde vcere frigjort for alt, hvad der bar
Forceldelsens Prceg, og paa den anden Side ikke gav Hierarchiet og
den geistlige Begjcerlighed alt for fri Teile, — en kirkelig Retsorden,
som i det Hele var bygget paa en fast historisk Gnmdvold. Dog i
dette Stykke, som i saa mange andre, stimte vi kun Haakons gode og
kloge Hensigter, uden at kunne med Sikkerhed bedsmme hans Foran
staltningers sande Verd af deres Felger. Thi disses rolige Udvikling
blev desvcerre afskaaren ved senere Omstcendigheders Magt, som det
ikke stod til Haakon at forudsee, langt mindre at afverge.
Det er ovenfor omtalt, hvorledes Kong Haakon strcrbte til Kon
gedemmets Tjeneste at fkabe en egen Afdeling af den norske Geistlig
hed, nemlig en kongelig Kapelgeistlighed, under en scerM
Formand, en Kapelmagister, der siulde vcere Bijkopperne saagodt
som sideordnet. Det er ogsaa viist, at dette kun tildeels lykkedes
Keyser. Den norste Kkles Historie, 11. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
