- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
179

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179
Kanslerembedet forenes med Marie-Kirkens Provsti.
ved sin Kirke, med mindre Kongen kalder ham, da skal den af Kon
gens Hirdprester, vcere Vicekansler, som Kongen med Kanslerens
Raad sinder dertil bedst skittet. Dette tilsikkrede Haakon Marie Kirke
for evindelige Tider, idet han kundgjorde, at hver den, som herimod
handler, falder i det haardeste Pave-Ban (pavabann), overeensstem
mende med det Privilegium Kongen har for sine Gaver til hellige
Steder", ligesom og hver den, som bryder eller lader bryde denne For
ordning, erklceres for fuldkommen Übodemand, og dertilmed vissel
igen vil mode Himmeriges Dronnings Vrede" ’). Kongen indleder
sit Brev med den Ittring, at den efterfslgende Bestemmelse er gjort
til Hceder for hans Kapel, den hellige Marias Kirke i Oslo, til evig
Afmindelse, sig og sin kjcereste (da afdode) Hustru, Fru Eufemia,
Dronning, samt alle sine Forfcedre og Efterkommere til Sjcelebod".
Han giver altsaa ogsaa her sin Bestemmelse den Vending, at den er
til Kirkens, navnligen en enkelt Kirkes, Hceder og Forherligelse. Man
bor ikke betvivle, at et saadant gudfrpgtigt Dnske kan have vceret en
medvirkende Drivfjceder til Haakons Foranstaltning; men at det
siulde have vceret den eneste, eller endog blot den fornemste, kan ikke
den opmcerksomme lagttager af Haakons Karakter og Styrelsesgrund
scetninger tillade sig at tro.
Vigtigheden af Kanslerembedet for den hele Rigsstyrelse, og
isccr under en Formynderregjering, som den der ved Forordningen af
16de September 1302 var foreskreven, stod Haakon klart for Vie.
Han indsaa, at en hsitstaaende Kirkens Mand dertil udfordre
des; men denne, som maatte blive Sjcelen i en rimeligviis snart ind
trcedende Formynderstyrelse, vilde han gjsre saa uafhcengig som muligt
baade af det egentlige Hierarchi, der reprcesenteredes af den biskoppe
lige Magt, og af Aristokratiet, der reprcesenteredes af de endnu tilvce
rende Lendermcend, men derimod knytte til Kongedsmmet ved de ster
keste Baand, han formaaede at istandbringe. Og dette troede han at
kunne opnaa ved uadskilleligt at forene hiint Embede, — som ellers let
kunde falde i en af Standsfordomme opfyldt Biskops, eller i en cer
gjerrig for Stormandsvceldet indtagen verdslig Hsvdings Hcender, —
med en bestemt, udmcerket og indbringende kirkelig Stilling, for hvis
Bescettelse dog Kongen ene raadede.
At forevrigt Haakons Itringer om sin Hengivenhed for Kirken
og om sit Dnste at befordre dennes Hceder og Velvcere, og navn
ligen hans sterke Forsikkringer om sin Wrefrygt og Velvillie for sine
Kapeller, — at dette ikke var hykklersie Ord og tomt Mundsveir,
hvorunder han alene skjulte politiske Hensigter, derom vidner noksom
den Rundhaandethed, hvormed han begavede Kirker og kirkelige Stiftel-
’) N. Dipl. I. 127.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free