Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Hertug Grik af Sverige.
md i det sydlige Sverige og trcengte gjennem de gstisie Landskaber
frem lige til Nykjoping i Sodermanland. Men Angrebet lob frug
teslost af. Hertugerne undgik Overmagten ved kloge Bevcegelser og
et forsigtigt Tilbagetog, der omsider havde til Folge, at den danfie
Hcer dybt inde i et fiendtligt Land, blev udsat for den stsrste Mangel
midt under en ganske usedvanlig kold Vinter. Hceren blev ncesten
ganste opreven uden Kamp, af Elendighed og Mytteri, og Kong Erik
maatte prise sig lykkelig ved igjen at kunne undflippe med dens svage
Levninger til Skaane, hvor han ankom i Aarets sidste Dage. Kong
Haakon paa sin Side angreb Konghella Slot, som endnu var i Her
tugernes Hcender, og vandt det ved Overgivelse. Men han tabte det
igjen inden Aarets Udgang. Ved Begyndelsen af 1310 stode saale
des Hertugerne Erik og Valdemar som fuldkomne Mestere over Sve
riges Rige.
Hertug Eriks overmodige Opfsrsel havde tidligere gjort det paa
en Maade til en Wressag for Kong Haakon at bryde med ham, i
hvormeget end Kongen vistnok i Hjertet maatte erkjende hans overlegne
Dygtighed. Haakon har rimeligviis ikke selv gjort det uden med en vis
indre Modstrceben; og hans Dronning Eufemia stal have felt den stsrste
Sorg over et Brud, der bersvede hende en Svigerson, i hvem hun
var saa indtagen. Den ffarpsynede, siv Hertug Erik gjennemskuede
ganste vist disse hemmelige Fslelser hos det norske Kongepar og vidste
at benytte sig af dem med sin sedvanlige Behcendighed. Strar efter
at han havde gjenerobret Konghella indledede han i al Stilhed Under
handlinger med den norske Konge, havde en Sammenkomst med denne
og synes endog forelebigen at vcere kommen overeens med ham
om en Fornyelse af det gamle ’ Venskabs- og Svogerfiabs Forhold.
Kong Haakon var sikkerligen ingen Ven af Krig i det Hele; og han
havde en afgjort Afsky for den Maade, paa hvilken den nu for Tiden
baade i Sverige og Danmark fortes, nemlig ved Hjcelp af leiede Krigs
folk, ncesten udelukkende Udlcendinger, iscer Tydsterne. Hertugerne
havde et stort Antal af dem i sin Tjeneste; og hvad der meget af
sircekkede Kongen fra paany at ncerme sig Hertug Erik, var aabenbare
Frygten for, at de fremmede Leiesvende ved ham skulde faa Indpas i
Norge og tjene hans ærgjerrige Hensigter. For. Kongen derfor ved
denne Leilighed vilde indlade sig med Hertugen, gjorde han det til
Betingelse, at denne skulde stille sig af med de mange Udlcendinger, af
hvilke han var omgiven, og som Kongen ansaa for at vcere en stadig
Fred i Veien. Heri indvilgede Erik, og det rimeligviis saameget let
tere, som han neppe af det sterkt medtagne og udsugede Sverige stort
lcenger kunde haabe at opdrive Midler til deres Underhold og Lsn
ning. Fsrst efterat Erik havde lovet at afssedige sine Leietropper blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
