Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Hertug Erik af Sverige.
-4
Kong Birger gjenindsattes i Sverige; og den 20de Juli ncestefter op
gjordes ligeledes i Helsingborg, under den dansie Konges Megling, en
bestemt Deling af Riget mellem Kongen og Hertugerne. En af Ar
tiklerne i Freden var, at Hertug Erik frasagde sig alle Fordringer paa
Kongedatteren Ingebjsrgs Haand og paa Norges Nige ; hvorimod han
lovede at cgte den danske Konges Sosterdatter, Jomfru Sofia af Werle
(i Meklenborg). Til Gjengjceld forlenede Kong Erik de svenske Her
tuger paa Livstid med Nsrre-Halland, der var et dansk Len og for
Tiden i Hertugernes Hcender, men dog egentlig den norske Konges
Ejendom, da Haakon havde kjobt det i 1305 af dets davcerende Ve
sidder. Greve Jakob. Kong Haakon havde imidlertid i Kjsbenhavn gi
vet sit Samtykke til Forlemngen >), og Hertugerne lovede nu i Fre
den til Gjengjceld at opgive ham Konghclla Slot 2).
KongHaakon synes kun med en vis Modstrceben at have samtykket i
denne Fred, hvorved han maatte afstaa sin egen Ret til det dansie Len Nor
re-Halland til Fordeel for de svenske Hertuger, uden at derfor Hertug Erik
blev hans Svigerssn. Men troligen har denne i al Hemmelighed bero
liget ham med det Lsfte, at Forbindelsen med Sofia af Werle ligefuldt
ikke skulde komme til Fuldbyrdelse, men derimod Trolovelsen med Inge
bjsrg igjen blive fornyet, — og det uagtet Hertugerne i Freden ud
trykkeligen havde forpligtet sig til at bidrage efter yderste Evne til, at
Egtefiabet mellem Ingebjsrg og Junker Magnus Virgersssn kunde
komme i Stand. Imidlertid sporer man, trods hine ganske vist mel
lemkommende hemmelige Forsikkringer, en vis Mistcenksomhed hos
Haakon imod Hertugerne, som ogfaa kunde have sin gode Grund i
deres tvetydige Fremfcerd i det Hele, og som maatte bestyrkes ved de
res Udscettelser med den lovede Ovgivelse af Konghella Slot. Det er
aabenbart, at den listige Hertug Erik vilde beholde dette vigtige Sted
for ethvert Tilfcelde, deels som et Baand paa Kong Haakon, hvis
denne engang, siulde vakle med Hensyn til Ovfyldelsen af deres hem
melige Overeenskomst, deels som Udgangspunkt for et Angreb paa det
sydlige Norge, ifald Omstcendighedernes Gang skulde tvinge ham til
at egte Sofia, og saaledes bringe ham i et afgjort siendtligt Forhold
til Norges Konge. Haakon kunde umuligt, med det Kjendskab han
allerede havde til Hertug Eriks sErgjerrighed og hemmelige Rcenker,
lukke Vinene for den farlige Stilling, hvori han ved sin Eftergivenhed
for Hertugens underfundige Tilskyndelser havde indledet sig selv.
Hertug Eriks Plan var dog nu virkelig den, ikkun for Dieblikket
at blende den danske Konge ved Loftet om Egteskab med hans Soster
datter, med ens den langt fordeelagtigere Forbindelse med Norges Ar-
’) Suhm D. H. XI. 694. ’) Sv. Dipl. 11. 624-626, 627, jfr. Suhm
D. H. XI. 648—651.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
