- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
185

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185
Hertug Erik af Sverige.
Daad til Hertugens snedige Fremfcerd. Skulde dette have vceret Til
fceldet, da ligger den Gjetning ikke fjcern, at en eller anden af de paa
Conciliet i Vienne tilstedeværende norske Geistlige kan have paa Haa
kons Vegne hemmeligen samvirket med Hertugen i hans Underhandlin
ger med Kurien. Dog dette bliver altid en lss Formodning. Ganske
vist maa dog Kongen i lcengere Tid have vceret forberedt paa den en
delige Udgang, Sagen tog, siden han med saa stor Skyndsomhed, som
lader til at have sundet Sted, kan have afgjort sin Datters Bryllup.
Ved dette har forresten efter al Sandsynlighed Erkebiskop Eilif vceret
tilstede, eftersom han findes at have opholdt sig Oslo i Begyndelsen
af October Maaned 1312 ’).
Man kunde nu vente, at en ny Krig skulde have udbrudt i Nor
den; thi baade Kong Erik af Danmark og Kong Birger i Sverige
— ikke at tale om Nikolaus af Werle, den forladte Sofias Fader —
maatte ansee sig som hsieligen fornærmede- og grovt bedragne ved de
svenske Hertugers, og tildeels ogsaa den norske Konges Fremfcerd.
Men Omstcendighederne vare Hertug Erik gunstige. Hans Broder
Kong Birger og dennes Son vare for Vieblikket altfor afmcegtige til
at vove en Kamp mod ham paa egen Haand. Den danske Konge
var, efter et bekosteligt Tog mod Rostok, fra hvilket han vendte til
bage til Danmark i October Maaned 1312, kommen under Veir med
en farlig Sammensvergelse i Jylland, hvilken det fsrst lykkedes ham
det selgende Aars Host at underkue Han var fslgelig for Vie
blikket ude af Stand til at begynde en Krig mod Hertugen og dennes
Medforbundne. Hvad endelig Nikolaus af Werle angik, da var han
en Übetydelighed, der overladt til sig selv og sine egne Krcefter, Intet
formaaede mod Hertug Erik. Alt dette havde Hertugen utvivlsomt for
Vie, da han gjorde sit afgjorende Skridt; og Fslgerne viste, at han
ingenlunde havde forregnet sig i sit Valg af Tiden. Istedetfor at
gribe til Sverdet, sioge hans Modstandere ind paa Underhandlingernes
Vei, og den 19de Juni 1313 kom en ny og endelig Fred istand til
Helsingborg mellem den danske og den svenske Konge samt Nikolaus
af Werle, paa den ene Side, ’og Kong Haakon og de svenske Hertuger
paa den anden. Herren af Werle affandtes med en Pengesum og en
Wreserklcering for den hans Datter tilfsiede Fornærmelse, og Her
tugerne bleve stadfcestede af den danske Konge i Forleningen af Nsrre-
Halland.
Det falder let i Vinene, hvorledes Hertug Erik ved alle disse
!) S. o. f. 11. 156. 2) Suhm D. H. Xl. 679—684, 704—708. -) Nemlig
at han ikke for nogen Udyds Skyld havde forladt Jomfru Sofia, eller gjort
det hendeS Forlovere til Spot, men ikkun for den Sag, at han ikke efter
Guds Lov maatte tåge hende. Suhm D. H. XI. 697—699.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free