Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Tredie TidSrum.
hvilken ligeledes var bestemt til Forelesning i Hirden over Borde paa
de forskjellige Helgeners Hsitider og Messedage. Og medens Kongen
selv saaledes tog sig af de historist-theologifie Kundskabers Udbredelse
i Norge, iscer ved sin Hird, var hans Dronning Eufemia ligesaa virk
som for Udbredelsen af sin Tids anglonormannisie eller franske Roman-
Literatur, ved at bessrge norsie Oversettelser af flere af denS Frem
bringelser. Ia hun gav endog, udentvivl ved sin Indflydelse paa og
jevnlige Omgang med den aandrige svenske Hertug Erik, Stedet til
mange af de samme Verters Overforelse paa Svensk, som det lader
mest i en rimet Form, der nermede sig Originalernes. Alt dette kan
ikke andet end give et efter Tidens Forhold saare fordeelagtigt Begreb
om den religiose Fslelse og det aandelige Liv i det Hele, der raadede
ved den norsie Kongehird i Haakon Magnusssns Dage.
91.
Magnus Griksson bliver Norges og tillige Sveriges Konge. Det norss» Ttyrelses
raad. Hertuginde Ingebiorgs Indflydelse.
Kong Haakon Magnusssn havde, som ovenfor sagt, fsr sin Dod,
udncevnt de Mcend, der skulde fore Rigsstyrelsen i Norge under hans
Efterfslgers Mindreaarighed. De otte af disse, Kansleren og syv
verdslige Personer, kjendes som ncervcerende hos Kongen i Tunsberg
kort for hans Dod. De fire ovrige derimod kjendes ikke, ligesaalidt
som det vides med Sikkerhed, hvilke de tyende Vistovper have veret,
der ifslge Forordningen af 16de September 1302 skulde bistaa Sty
relsesraadet i Indseendet med Rigets Skat. Nermest maa man dog
gjette paa Erkebiskop Eilif og Biskop Haakon af Stavanger, eftersom
disse tyende kort efter Kongens Dsd sindes at vere tilstede i Oslo og
der deeltage i de mellem de norske og svenske Herrer aabnede Under
handlinger.
En Aftale Norges og Sveriges indbprdes Stilling
maatte nemlig, paa Grund af de stedfindende Forhold, snarest nmligt
treffes mellem begge Rigers styrende Hsvdinger. Norges Rige havde
vistnok i den aftode Konges Datterson, den treaarige Magnus
E riks son, sin lovbestemte Arving; men baade var denne for Die
blikket udenfor Rigets Grendser, og desuden havde Kong Haakon i
sin Forordning om Rigsstyrelsen ingen Bestemmelse gjort for det Til
felde, at hun Norges Arving ogsaa kunde blive et andet Riges Konge.
Haakon var i sin Rigssiprelseslov gaaet ud fra den Forudsetning, at
hans umyndige Efterfolger ikkun skulde bere Norges Krone; og de
seneste Omveltninger i Sverige, forsaavidt Haakon oplevede dem, havde
endnu ikke ganske kunnet rokke hiin Forudsetning. Thi om end Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
