- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
196

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196 Tredie Tidsrum.
Tvivft mellem Biskop Audfinn i Bergen og den kongelige Kapelmagister. Provin
sialtvncilium i Bergen t»«« Biskop Vilhjalm as Qrknserne tiltalt. Ir«tten
mellem Biskop Audfinn og Kapelmagisteren afgjoreb.
Under denne Sagernes Stilling var det gansie naturligt, at den
norske Gcistlighed, befriet fra den Tvang, der under Haakons kraftige
Styrelse havde hvilet paa den, igjen reiste Hovedet i Veiret, felte sin
Betydning som en Magt i Staten, og segte at gjore sin Indflydelse
gjceldende.
Erkebiskop Eilif var en klog og maadeholdende Mand, be
sjcelet, som det lader, af et oprigtigt Fcedrenelandssind, der forbod ham
at misbruge sin ophoiede Stilling, til nu at fremkomme med hierar
chiske Fordringer, der ikkun vilde have fremkaldet nye Splittelser og
gjort Rigets Tilstand misligere end den allerede var. Hans Optrce
den var fredelig og meglende, dog, saavidt man kan skjonne, ingen
lunde blottet for den nsdvendige Kraft. Den Omstcendighed, at han
i Mellemtiden mellem Kong Haakons Dod og Magnus’s Antagelse
til Konge var paa en Maade bleven anerkjendt som Rigsvikarius,
maatte give ham en fastere Holdning og stille ham over de opdukkende
Partier.
Hos en anden af Norges Prcelater raadede derimod en mere
urolig og hierarchisk Aand. Biskop Audfinn af Vergen var uden
tvivl den fsrste af sine davoerende norsie Standsbrsdre i canonistist
Lcerdom og i Embedsiver. Han lignede heri sin Broder og Formand,
Biskop Arne, ligesom og i Kraft og Dpgtighed; men han var besin
digere end denne, og, som det synes, mindre haardnakket i uvcesentli
gere Ting. For ham, som tidligere for Arne, var den kongelige
Kapelmagister og den hele Kapelindretning en skarv Torn i Viet,
og han ansaa nu udentvivl Omstcendighederne gunstige for at komme
den til Livs. Han tilbagekaldte i 1319 Gaven af Fane Kirke, som
Biskop Narve i sin Tid havde sijccnket Apostelkirkens Chorsbrsdre ’)
og kom derved i en heftig Strid med disse, isar tyende af dem, Jo
han Eriksssn og Grimar Ormsson, hvilke appellerede til Erkebiskoppen
og Paven Hertil sluttede sig udentvivl ogsaa den forargelige Tvist,
han i Vegyndelsen af 1320 havde med Botolf Haakonsssn, Chors
broder af Nidaros, hvilken havde i Apostelkirken svet Haandgribelig
heder mod en Prest, som der paa Biskoppens Vegne skulde oplcese
nogle Vreve, indeholdende Forbud mod visse overtroiske Valfarter i
Vergen. Votolf appellerede til Erkebiskoppen, men blev alligevel sat
’) N. Dipl. 111. 113. °) Breve af 13de October — 21de November 1319.
Suhm D. H. XI. 658 (ester Varth. Msir. L. 15—22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free