- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
199

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199
Provinsialconcllium i Vergen 1320.
af Klosterets Beboere stal ei forsges uden dets Rigdom vorer, og selv
da ikke uden Biskoppens Samtykke.
Ingen Klostermand, der ester aflagt Klosterlofte ejer noget for sig
selv, maa tages til kirkelig Begravelse, med mindre han forud har
bsdet for sit Brud.
2) Bansstraffen vedkommende:
Alle foregaaende Biskoppers Forordninger om Troens Bestyrtelse,
om Wrefrygt for de hellige Ting og om gode Seder stadfcestes; men
alle ulovlige Bansstraffe (bannspinur), Suspensioner og Interdikter,
som ere bestemte af tidligere Bijkopper, tilbagekaldes.
Hvis de Mcend, der ere udstsdte af Kirken, forlige sig med den
fsr sin Dsd, stal deres Lig fores til Kirken, med Undtagelse af dem,
som ester gammel Landsffik ei maa begraves ved Kirke, som Tyve og
Rsvere eller lignende domfcrldte Forbrydere, hvilket sieede til Afftrcek
kelse (st noo ad terrorem).
Forlanger bansat Mand i Livsfare Prest, og tilbyder sig under
Ed at bede til Gud og Kirken ester sin Biskops Dom, da skal Presten
lade ham love dette for Vidner; lsse ham derpaa, hvis Dsden er
overhengende, og pde ham Tjeneste som en anden Christen. Bliver
han maallss, fer Presten kommer, men lovlige Vidner beedige, at han
var rede til det fsr ncevnte, da lsse Presten ham. Kommer han sig
ester Aflssningen, da soge han snarest muligt til sin Biskop og vcere
hans Dom underkastet. Bryder han hvad Andre have svoret paa hans
Vegne, straffes han som om han havde svoret selv. Den som er fal
den i Paveban af selve Verket, stal, fsr han loses, sverge at fare til
Paven eller Erkebiskoppen, med mindre Viskoppen anderledes vil ordne
Sagen. Men hvis bansat Mand dsr ulsst, da maa ingen lsse ham
uden den, som havde Magj dertil, medcns han var i Live, og selv
det kun paa Vilkaar, at Alt, hvad han har forbrudt, forud er bsdet,
og det derhos er beviist, at han selv vilde have forligt sig, hvis han
havde kunnet. Ikke maa den kaldes lest, som ei er lsst af den, som
dertil har Magt.
3) Vedkommende de geistlige Personer, deres Stil
ling til Kirke og Stat, samt deres Skyldighed med Hen
syn til kirkelige Forretninger:
Hver Klerk, som med Raad eller Daad hjcelper Nogen imod den
hellige Kirke til Nedbrydelse af dens Frihed, stal vcere af selve Ver
ket suspenderet fra Embede og Indtcegt (»d oMeio 6t bsnelioio). I
samme Straf falde de Klerker, som med Vidende og Villie underkaste
sig nye Baand eller Paalceg (tolla), eller give sig under Lcegmcends
Vold, og derved tilintetgjore Klerkernes Privilegier. Hver den, som
overbevises om aabenbar Sammenrottelse mod det biskoppelige Scedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free