Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Provinsialconcilium < Bergen 1320.
vcere suspenderet ved selve Gjerningen fra Indtcrgt og Embede i ser
Maaneder. Bistoppen stifte Boden mellem de Fattige.
Den Prest, som bryder hvad Bistoppen vedtager paa Prestemodet,
og de Geistlige der enes om, bode tre Mark.
Hver Fylkesprest stal ordentligen bringe med sig til Prestemsdet
Romerstatten af hele sit Fplke, eller bode en halv Mark; hvis nogen
Kapelprest modvilligen undlader at udrede den til Mkespresten forinden,
da bode han det samme.
Alle ere og skyldige at betale Preste-Sslv" (pi-ssta sillr) paa
Prestemodet: hver Chorsbroder og Fylkesprest eenVre, hver Fjerdings
prest en halv Bre, og hver Kapelprest een Vrtug.
Hovedpresterne ere styldige, inden een Uge ester sin Hjemkomst
fra Prestemsdet, at underrette de Kapelprester, som hjemme sidde i
Heredet, om hvad der paa Modet er blevet forhandle!, og vedtaget.
Hvad heraf rorer Lcegfolket, det stal baade de som vare paa Msdet,
og de som sad hjemme, lyse og forklare for sit Sognefolk i Kirkedoren
inden en halv Maaned efterat det bliver hver bekjendt, og siden saa
ofte som det synes nodvendigt
Disse provinsiale Conciliebestemmelser for den norske Kirke ere
de vidtlsftigste af det Slags, hvilke ere os levnede. De ere hoved
sageligen nddragne af de pavelige Decretaler, og ere ganske vist for
den allerstorste Dccl at betragte ikke som Nyheder i den norske Kirke,
men som en Samling af kirkelige Sedvaner, der forlcengst og efter
haanden allerede vare indforte og havde vundet Hevd, hvilken Sam
ling, idet den nu stadfcestedes og udgaves af et Provinsialeoncilium, fik
fuldkommen Lovskraft i hele den norske Kirkeprovins.
Vestemmelserne om Klostrene ville sees at stemme i det Vesent
ligste med hvad allerede tidligere var forordnet paa ’Provinsialconciliet
i Oslo 1306 2). Bestemmelserne om ß a n n e t ere, som det lader, Ind
prentning af celdre Brug. Med en vis Forsigtighed ere de selvskrevne
Banstilfcelde antydede, maaskee for ikke ligefrem at stode an mod den
’) Disse Conciliebestemmelser ere os bevarede i tre forskjellige Dokumenter, af
hvilke det ene mest opholder sig ved Vestemmelserne angaaende Klosterlivet,
det andet ved de Geistliges Stilling med Hensyn til deres Stand og ved den
Adfcrrd, de have at iagttage med Hensyn til Vannet; det tredie, som er det
vidtleftigste, ved Presternes Forhold til deres Menigheder og til Gudstjenesten
og de dermed forbundne Handlinger, samt ved Prestemederne eller Disce-
sansynoderne. om hvilke sidstncrvnte desuden udfsrligen handles, iscrr med Hen-
syn til Nidaros’s Visiopsdpmme, iet eget Tillceg. Vestemmelserne, der ri-
meligviis, som alle Statuter givne paa Provinsialconcilier, egentlig have
vcrret affattede paa Latin, ere levnede i en «dentvivl samtidig Oversettelse,
og findes trykte iN.g. L. 111. 246—270 og 307. I ncrrvcerende Udtog ere de for
en bedre Oversigts Skyld ordnede nogenlunde ester Indholdet. o. f. 11. 106
Kcyftr. Den norske Kirkes Historie. ». 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
