- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
211

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211
Klage mod Biskop Vilhjalm af Orknserne.
paa visse Aar, ja Maaneder, Fremmede, Omlobere, og Frafaldne mod
en vis Afgift til Biskoppen ; —at han havde tilsidesat den biskoppelige
Anstcendighed ved at overlade sig til stoiende lagtforlystelser, for at
tie med andre Ussmmeligheder; — at han havde varet ligegyldig i sit
Embede og ikke sogt at rette paa sine Undechavende, der vare Afguds
dyrkere, Troldkarle, Kjettere og i andre Maader Ugudelige, han havde
endog blandt sit Tyende holdt aabenbare Vansatte. — Paa Gnmd af
alle disse Beffyldninger afsatte Erkebiskoppen ham ved Brev af 17de
Juli fra Biskops godsets Bestyrelse, idet han formanede ham
til Forbedring.
En anden Anklage mod Biskop Vilhjalm var, at han havde fceng
flet en Canonicus af Orknserne, Ingilbert Lyning, hvilken Erkebiskop
pen havde sendt til ham for at forhsre om Petersvengen, ja havde
frataget Ingilbert hans Prcebende og alle hans Ejendomme, og havde
dem endnu i sin Besiddelse, trods Erkebiffoppens Advarsel. Vilhjalm
havde desnden i 15 Aar hemmeligen tilegnet sig selv en Deel af No
merskatten indtil et Belsb as 53 Mark Sterling. Erkebifioppen fore
lagde ham i denne Anledning ved Brev af 20de Juli, en Frist af 3
Maaneder, inden hvilken han under Bans Straf skulde udrede hine 53
Mark og gjenindscette Ingilbert i hans Prcrbende.
Endelig bestyldtes Vilhjalm for at have tilbageholdt paa Orkn
oerne en nys afdsd Frues Lig, uagtet hun havde erklceret at ville be
graves i Nidaros’s Kirke (Kathedralkirke?). Ved saaledes at bryde
den Afdsdos sidste Villie var han falden i Interdikt efter Kirkeloven,
hvorfra Paven alene kunde lese ham. Erkebiskoppen paalagde ham
imidlertid ved Brev af 28 Juli paa egen Bekostning, og under Straf
af Suspension fra Indgang i Kirken, at fore Liget til Throndhjem,
og forbeholdt sig desuden at paalcegge ham anden Straf for hans
Ulydighed.
Disse tre Erkebistoppens Breve bleve, rimcligviis efterat denne
selv havde forladt Bergen, den ste August oplcrste af den forncevnte
Grimar for Biskop Vilhjalm i den bergenske Biskops Consistorium. ’).
Biskop Vilhjalm maa udentvivl have varet en Prcelat af det Slags,
hvorpaa det sydlige og vestlige Europa ved denne Tid afgav saa mange
Erempler, — meer verdslig og fri i sin Levemaade, end Kirkeloven til
lod, og den norske Kirke endnu havde vant sig til at taale. Han har
vel taget sig enkelte engelske og skotske Biskoftper til Monster, og hans
Adfcrrd har maaskee vakt mindre Anstod paa Orknoerne, hvor den me
gen Beroring med Skotterne allerede tidlig synes at have givet Folkets
Seder Praiet af en vis Vildhed og Toilesloshed. Men Erkebiskop
Eilif har ikke villet sec gjennem Fingre med siigt; og man maa for-
’) @u|m D. H. XII. 33—35, efter Varth. Msir. E- 137—145.
14*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free