Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Erling Vidkunsftn kaares til Nigets Formand.
drog man ved eenstemmig Beslutning Erkebiskoppen at udvcrlge Riget
en Formand, hvem de Forsamlede paa Fochaand lovede at lpde, saa
lcrnge han overholdt sin Trostab mod Kongen og Riget. Ifolge denne
Fuldmagt kaarede Erkebistoppen Hr. Erling Vidkunsson til Ri
gets Formand. Valget blev samtykket paa et almindeligt Thing
i Oslo, hvor Erling lovede i sit Formandfiab at paasee Kongens og
Rigets Hceder og Gavn Hermed var da den af Kong Haakon ind
satte Rigsstyrelse ved et Raad af 12Mcend havet, og een enkelt Rigs
forstander sat i Stedet.
Diemedet med denne Forandring var aabenbare deels at give
Rigsstyrelsen sterre Kraft og Eenhed, deels og iscer at udestoenge Her
tug i noe Ingebjsrgs og hendes Indlingers Indstpdelse. Dette
sidste lykkedes ogsaa. Vel sinder man endnu en Stund Hertugmden
en og anden Gang optrcedende ved Siden af Rigsforstanderen og det
norske Naad i vigtige Statsforhandlinger ; men dette er mest i Til
foelde, hvor hendes Stilling som Kongens Moder nodvendig maatte
fordre saadant. Paa den egentlige Statsstyrelse ovede hun ei meer
nogen Indfipdelse, ffjont hun stedse synes at have voeret behandlet af
Nordmcendene med Agtelse og Opmcerksomhed. Efterat hun i 1327
havde egtet Knut Porse, der tidligere var ophsiet til Hertug af
Sondre-Halland og Samss, blev hun stedse meer og meer fremmed for
sit Fcrdreneland. Hun blev atter Enke i 1330, men havde fremdeles
sit stadige Ophold i sine danske Besiddelser, udenfor Norge, som hun
kun ganske enkelte Gange synes at have besett.
Erling Vidkunsson, som nu i henved ni Aar, stod i Spid
sen for Norges Rigsstyrelse med Navn af D rotsete, var en Mand
i sin kraftigste Ungdomsalder, udentvivl den rigeste af alle Landets
verdslige Hevdmger og af en 3Et, som altid havde vceret agtet ncest
Kongeattten for Landets forste. Han var nemlig af A r n m s d l i n g a- eller
Arnunga-sEtten, af dens bjarksske Linie, som i forrige Aar
hundrede havde ved Giftermaal erhvervet alle den samme 3Ets g i sk
s ske L inies Ejendomme. Han havde arvet sin Farbroder, den oftere
for ncrvnte Hr. Bjarne Erlingsssn afGiska, der dsde i 1313, og var
nu den eneste Representant for den mcegtige og indstydelsesrige LEt.
Hans Farbroder Bjarne var i sin Tid, som vi have seet, en af de
virksommeste Forsvarere af Kongedommets Ret imod Erkebiskop Jons
Anmasselser, og Bjarnes Grundscetninger angaaende Kongedommets og
Kirkens gjensidige Forhold synes at vcere blevne optagne af Broder
sennen. Erling maa alligevel have staaet sig godt med den maave
holdne Erkebisiop, hvis Raad og Bistand i Landsstyrelsen han ogsaa
senere sees jcevnligen at have benyttet. Erling var nemlig ingenlunde
’) Sml. til N. S. og H. v. 534—541.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
