Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Spendt Forhold mellem Drotselen og Blsiopperne.
angaa Kirken, og de, der have en statsretlig Betydning og ere stilede mod
dm styrende verdslige Statsmagt. Blandt de fsrste findes flere, hvis
Hensigtsmcessighed ikke lader sig benegte, saaledes navnligen den der
angaar Chorsbrsdre, der studere i Üblandet. De sidste antyde en Til
bagencermelse fra Geistlighedens Side til Erkebiskop Jons Grund
scrtninger, hvilken maatte synes den verdslige Styrelse hsist betcenkelig
og farlig.
At man ved den fsrste Artikel, Fornyelsen af Erkebiskop Jons
Bansbestemmelser, og ved den tredie Artikel, Indsijcrrpelsen af Pave
Bonifacius’s Vud angaaende Kirkens Immunitet: dens Fritagelse for
Beskatning ved verdslig Statsmagt, og dens Unddragelse fra verdslig
Dommermyndighed, — har havt for Vie Drotsetens nys forud om
talte Bestrcebelser, at fiaffe Staten Pengebidrag af Kirken, og i det
Hele hans Fremfoerd ligeoverfor denne i Udsvelfen af sin styrende
Myndighed, det er saameget mindre tvivlsomt, da man endogsaa
har faaet hans Verdighedsnavn md i den norske Oversettelse af Pave
Vom’facius’s Forordning ’). Man tåger neppe heller synderlig Feil,
naar man heri seer en Virkning af den overveiende Indfipdelse, som
Biskop Audfinn ved sin Kraft og canoniske Lcerdom ovede paa sine
Standsbrsdre.
Uen Erling Vidkunsssn var paa den anden Side ikke den Mand,
som uden Modstand lod det Kongedsmme i Stikken, hvis Ret han var
sat til at forsvare; og han har ganske vist havt de verdslige Stor
mcrnd i Raadet paa sin Side. At en skarp Tvist mellem begge Par
tier har sundet Sted i Anledning af de senest udhcevede Conciliebe
stemmelser, har man fuld Grund til at antage, ligesom og at Trudster
mod Bistopverne ere blevne udtalte fra den verdslige Statsstyrelsts Side.
Forholdene lignede paafaldende dem, der fandt Sted i Kong Erik
Magnussons tidligste Regjeringsaar, og Striden kunde vel ogsaa nu
have taget en ligesaa voldsom Vending som dengang, hvis den hie
rarchistsindede, stridige Audfinn havde virret den norske Kirkes sverste
Forstander, istedet for den maadeholdende forsonlige Eilif, og hvis ikke
den tidligere Strids fordervelige Folger enduu havde vceret mange
af de aldre baade geistlige og verdslige Hovdinger i frifkt Minde. At
begge Partier for dette Sinde endelig maa vere komne hinanden
i Mode, og et Slags Ovcreenskomst bragt i Stand, kan med Sikkerhed
siuttes af den Forordning, som nestfslgende 14de September, altsaa
fjorten Dage ester Conciliebestemmelsernes Udfcerdigelse, blev udstedt i
Kongens Navn.
Kongen forkynder i denne, at han med Raad og Samtykke af den
verdelige Herre og aandelige Fader, sin kjcereste Ven<, Erkebiskop
’) S. o. f. 11. 223.
Keyser. Den n»»sle KirleS Hist°fie. » l5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
