Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Tvist mellem Drotseten og Biskopperne.
forresten intet til Audfinns Virksomhed i denne Sag; men hvad en
ten den nu har vceret stor eller ringe, saa maa den ikke have ledet til
noget Tilfredsstillende for Hertng Knut. Denne findes nemlig at have
feidet paa Norge i Slutningen af 1328 eller Begyndelsen af 1329, dog,
saavidt skjennes, uden derved at opnaa nogen Fordeel
I en eller anden Forbindelse med Striden mellem Bisiop Audfinn og
Drotseten stod udentvivl nogle Trcetter, som Bistoppen i 1328 havde
med Venderne i Sogn og Firdafylke, der viste sig ulydige og opscrt
sige mod ham. Til Sogningerne klagede han i Vrev af 25de Juli
over, at adskillige af dem havde fert et ondt Levnet, og vilde dog ei
underkaste sig Skrift af den, som havde Biskoppens Fuldmagt til at
lese, nemlig Hovedpresten paa Stedja. Der var ogsaa Nogle, der
ophidsede Venderne og forbod dem at sege Provstestevne eller Mede
af Kirkens Mcrnd. Slig Ulydighed — siger han — maa ikke taa
les, og derfor kundgjer han, at Presten Thorer paa Stedja har hans
Fuldmagt til at afgjere alle Sager, som der kunde forefalde, og til
at anvende Vansstraf, hvis fligt maatte behsves 2). — I et Brev til
Folket i Firdafylke af 21de September, klagede han over den Ulydig
hed, somme udviste i ikke at ville erlcegge ret Tiende af sit Erhverv,
navnligen af Neddcr, som af anden Grode, skjent Gud gav dem hiin
Frugt uden nogetsomhelst Arbeide og Bekostning fra deres Side. Han
byder sine Provster at sege de Ulydige efter Christenretten og Kirkens
Lov ’). — Det er klart, at Opscetsigheden mod Biskop Audfinn i Ber
gens Vy har smittet paa Landbefolkningen sommesteds i hans Viskops
demme, og det er rimeligt, at hans Hovedmodstandere ei derved have
varet «virksomme. Men Vistoppen synes at have vceret heldig nok
til at kvoele denne Landfolkets Opscetsighedsaand saagodt som i
Fedselen.
Der var saaledes paa denne Tid Stof nok forhaanden til Splid
mellem Stat og Kirke i Norge, og urolige Hoveder fandtes, som man
seer, paa begge Sider, hvilke pustede til den ulmende Ild. Det er
ogsaa vanfieligt at sige, hvorvidt det kunde have gaaet, ifald en heftig
og stivsindet Mand, som Biskop Audfinn, havde staaet i den norske
Kirkes Spidse istedet for den fredelige og maadeboldne Erkebiskop Ei
lif, — og hvis ikke Trotseten og Kansleren, uagtet det spendte For
hold dem imellem, alligevel, som det lader, havde underordnet sin
gjensidige Uvillie Hensyn til Fcedrenelandets Gavn. Den i 1327
indferte Stprelsesorden, hvorved Kansleren stilledes ved Drotsetens
Side i Rigsstyrelsen, forblev, uagtet de paapegede truende Tegn, staa
ende ved Magt i fiere Aar, og Landet har ganske vist dermed sundet
sig vel tjent.
’) Isl. Ann. 226. «) Varth. Mskr. L. 235. -) Varth. Msir. L. 236.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
