- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
238

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 Tredie Tidsrum.
mellem Erkebistoppen og ham, og besverger Erkebistoppen ikke at scette
sig i Bevcegelse for denne Sags Skyld, da hans Tiltale, hvis Ret
stal fremfare, liden eller ingen Grundvold har. Men hvis saa kan
falde, siger han til Slutning, som I talede med os i Sommer i Tuns
berg, at nogen af Eders Venner skulde ville tcrkkes et eller andet Be
neficium hos os, for hvilket vi kunne raade, da ville vi gjerne heri
opfylde Eders Villie, saavidt vi kunne efter Loven" ’). Dog udstedte
Audfinn ved Siden af dette saa forsonligt lydende Brev, i sit Consi
storium i Vergen den 7de November en formelig Appel til det apo
stoliske Sede, under hvis Beskyttelse han — som han siger — stiller
sig, for at ikke Erkebistoppen ved Ercommunicationsdom eller anden
Straf stal soge at indtrcenge Hr. Baard i det omhandlede Beneficium ;
— og til denne Appel forlangte han Erkebistoppens Folgefkrivelse
Opptala») 2). Erkebistoppen svarede ham herpaa fra Nidaros den
6te December, idet han opkastede Tvivl, om Dals Kirkes Ledighed
skulde netop regnes fra Hr. Haakons Resignation Forresten er
dette Brev affattet i en ligesaa forsonlig Tone som Biskoppens, saa
at det lader som denne Sag, om hvis Gang intet videre findes, er
bleven bilagt i Mindelighed
Det selgende Aar 1330 dode Biskop Audfinn af Bergen.
Der sindes Breve af ham fra dette Aar af 15de Marts og 24de
April"); han har altsaa overlevet den sidstncevnte Dag. Om hans
Karakter, Virksomhed og heie Anseelse blandt de samtidige norske Vi
skopper er allerede tilstrekkelig talt i det Foregaaende.
Til hans Eftermand valgtes og, som det lader, indviedes i dette
samme Aar Magister Haakon^), maaskee den samme Chorsbroder
af Vergen, Haakon Thoresssn, der nevnes i Anledning af Stri
den mellem Audsinn og Erkebistoppen angaaende Besettelsen af Dals
Prestekald. Haakons Magistertitel viser, at han har studeret i Udlan
det, og den Samling af Vreve, der er levnet fra ham s), og som for
en meget stor Dccl ere af privat Natur og i det norske Sprog, vidner
om at han har veret en meget stolelerd Mand, der dog ved Si
den af det latinske Sprog ogsaa benyttede Modersmaalet i sin Skrift
verling, og det med en Smag og Reenhed, som minder om dets
bedste Tid.
I 1330 dode ogsaa den i det Foregaaende ofte omtalte Provst
til Apostelkirken i Bergen og kongelig Kapelmagister Hr. Finn Hal
dorsson^), Vistovperne Årnes og Audfinns virksomme Modstander.
’) Varth. Mstr. L. 269—270. 2) Barth. Mssr. r.. 271—72. -’) Barth.
Msir. L. 272. 4) Jfr. Suhm D. H. Xll. 199. ’) N. Dipl. I. 171.
«) Suhm D. H. XII. 218. l) Isl. Ann. 232. «) Iblandt Barth.
Msir, «) Isl. Ann. 232.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free