- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
246

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246 Trebit Tidsrum.
for den norske Kirke, og det er vel tcenkeligt, at det ikke har varet Bil
lighedshensyn alene, der bevcegede Pave Johannes til i 1326 at dele
den seraarige Pavetiende af den norske og svenske Kirke med Konge
demmet, — men ogsaa Forsigtighed. Han havde nemlig vistnok al
Grund til at frygte, at den norske og svenske Styrelse, hvis han ikke
vandt den for sig ved en saadan Indrsmmelse, ved en Deling af Byt
tet, kunde, ligesom den norske i Kong Erik Magnussens Tid, lcrgge
kraftige Hindringer i Veien for den ncevnte Tiendes Opborsel, og i
denne Henseende vel tilmed vinde den saa tungt statlagte Geistlighed
for sine Anskuelser. Pave Johannes XXII dode ellers den Bde De
cember 1334 i en Alder af overWAar; og til hans Eftermand valg
tes allerede den 20de i samme Maaned B en ed ii c tus XII. Dette
var en redelig, velsindet Mand, der, skjent fransk af Fodsel og valgt
ved det franske Parties Indflydelse, dog havde Villie til at gjennem
drive Forbedringer. Men han formaaede intet synderligt at udrette
mod sine mcegtige Omgivelsers Dnste. Han sial imidlertid ved Sen
debud til Norge i 1336 have tilbagekaldt et nyt Skattepaalceg paa
Kirker og Kirkegods, hvilket hans Formand havde faaet i Stand un
der Paasiud at underststte et Korstog, som den franske Konge vilde
gjere. Da der ikke blev mere af dette Korstog, end af tidligere for
kyndte, har udentvivl Pave Benedictus stammet sig ved vderligere at
fiatlcegge Kirken i).
Den nye Erkebiskop, Paal Baardsson, synes strar at have udvik
let megen Virksomhed i sin Metropolitanstyrelse. Allerede i Septem
ber 1334 holdt han i Nidaros sit forste Provinsialconcilium, paa hvil
ket vare tilstede Biskopperne Halvard af Hamar, Salomon af Oslo og
Erik af Stavanger. Om et sterre Raadsmede dermed har vceret for
bundet, vides ikke med Sikkerhed, kun seer man, atlvarDgmunds
sen, som ved denne Leilighed kaldes KongensDrotsete i Norge,
og saaledes maa antages at have for Tiden reprcesenteret Kongens Per
son, rimeligviis under dennes Ophold i Sverige, har samtidig med
Conciliet vceret tilstede i Nidaros —en Omstcendighed, der synes
hentyde paa, at idetmindste flere af Kongens Raad have vceret samlede.
Conciliets Bestemmelser, der fornemmelig angaa Kirketugten, bleve
vedtagne og udfcerdigede den 22de September:
1) Det paalcegges Klerkerne at leve cerbart og afholdende; i denne
’) Isl. Ann, 244. «) Dom af 20de September 4334 i en Testamentstrcette
mellem Grkebisioppen paa den ene Side og Vigleik af Lyng paa den anden,
hvilken Tvist, ifelge begge Parters Voldgift, afgjordeS ved Bisiopperne af
Hamar, Oslo og Stavanger samt Ivar OgmundSftn Kongens Drotsete i
Norge", Baard Peterssen, Fehirde i Nidaros, og Olaf Hermansftn, Lag-
mand sammesteds, som valgte Dommere. N. Dipl. 111. l6i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free