- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
248

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 Tredie Tidsrum.
vidende tilsteder en saadan. Begravelse, er derved suspenderet fra Em
bede og Indtcrgt.
11) Overensstemmende med de canonifle Forskrifter skal der paa
lcegges samme Klerkers Friller Psnitens som for Hor og Helligdomsbrud
(Bacrii6Fium), hvis deres Samliv er lonligt; men hvis det er aaben
bart, og de ikke aflade sin Synd, stulle de ercommuniceres, og hvis de
endnu fremture, skal deres Ercommunication offentlig forkyndes i Kirken.
12) Bisiopperne og deres Ofsicialer stulle have edsvorne Klerker
til Skrivere.
13) Provsteembede eller dermed forbundne geistlige etter verdslige
Sager stulle ikke overdrages til nogen Lcegmand.
14) Provsternes Ombudsmcend eller Indkrcevere stulle ikke opbcere
nogen Pengebod uden Sogneprestens Vidende, saaledes at dennes skrift
lige Bevidnelse om det opbaarne paa Biskoppens Forlangende kan
fremlegges.
15) Det forbydes Bistopper, Abbeder, Abbedisser og Kirkers
Bestyrere at overdrage eller indromme Nogen sine Kirkers Ejendomme;
er dette nogensteds steet, erklcrres det for ugyldigt’).
Disse Conciliebestemmelser vise, at Colibatsloven maa have svet
en fordervelig Indstydelse paa Geistlighedens Seder en Indflydelse,
som man nu ved strenge Lovbestemmelser ssgte at betvinge, men som
ligefuldt viser sig at verre bleven stsrre og storre. Ligeledes give de
anfsrte Bestemmelser Formodning om, at Tugten i Nonneklostrene har
begyndt at komme i Forfald, siden deres Lukkelse indstjcerpes. Ingen
Bestemmelse kan siges at vcere ligefrem rettet mod den verdslige Stats
magt; det skulde verre den 4deArtikel, som kanstee kunde synes paa en
vis Maade at bersre den. Det her omhandlede Provinsialconcilium
synes saaledes i Grunden at have blot kirkelig Betydning.
Ved denne Tid fortes en forargelig Trcette mellem Biskop Erik
af Stavanger og Abbed Erik, Forstander for Augustinerklosteret
i Utstein i Stavangers Bistopsdomme, — en Trcette som lader
os kaste et Blik md i Klosterlivet i Norge paa denne Tid. Den Bde
September 1333 invfandt Vistop Erik sig ved Utsteins Kloster i Ab
bedens Fravcrr, og da han fandt Klosteret omhyggelig lukket, hvilket
Abbeden havde foranstaltet for ei at modtage Biskoppens Bessg, lod han
Portene aabne med Magt og holdt Gudstjeneste i Klosterets Kirke.
Grunden til Vesoget maa antages at have vceret onde Rygter om
Abbeden, hvis Sandhed Bistoppen ved en Visitation ncermere har villet
’) N. g. L. 111. 277—281, hvor Vestemmelserne findeS baade i latinsk Original
og i norsi Oversettelse. ’) (z^libatstvangen nnderkaftede vare de fire saa-
kaldte nr6inoB ««ci-i eller m^ore», nemlig til og med Subdiaconer; nyere
Vorgth. Chr. c. 17 (N. g. L. 11. 300).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free