Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overeenskomst af t337 angaaende Erkebisioppens Dommermyndighed. 253
med Formpnderstprelsen at gjere. Det maa nu antages, at Erkebi
skop Paal, stolende paa sin ophsiede Stilling i den norske Kirke og
Stat, muligen ogsaa paa et forudsat velvilligt Sindelag hos Kongen,
hvis Kansler han havde vcrret i hans fsrste Mpndighedsaar, — har
gjort visse Skridt til at udvide sit dsmmende Omraade i Nidaros By,
der stod i en saa ncer Forbindelse med Erkestolen, og desuden laa i
en afsides Dccl af Riget, hvor Kongen og hans Raad i senere Ti
der kun sjoelden var tilstede. Men Erkebifioppens Overgreb, hvori
de nu end have bestaaet, vakte strar Kongens Raadgiveres Opmcrrk
somhed, og bleve Gjenstand for Raadslagninger paa et sterre Hovdin
gemode, der holdtes i August Maaned 1337 i Oslo, eller paa det tott
ved liggende Slot Akersborg, det nuvcerende Akershus.
Her var — som det heder — tilstede hos Kongen Nigets Raad,
og af Bistopperne ncevnes udtrpkkelig som ncervcerende, foruden Erke
biskoppen, Halvard af Hamar ogHaakon afßergen. Ved
denne Leilighed blev paa en Sammenkomst paa Akersborg den 30te Au
gust handlet om den Uenighet», der var opkommen mellem Kongen og
Erkebistoppen med Hensyn til Paadsmmelsen af Sager, for hvilke Be
der vare bestemte i Christenretten, nemlig angaaende hvem af de ncevnte
Parter denne Paademmelse tilkom i Nidaros. Og blev der da, med
Raad og Mcegling af de tyende ovennevnte Biffopper og med Sam
tykke af det hele tilstedeværende Rigets Raad, sluttet selgende Overeens
komst og Anordning:
Alle de Beder, som i Christenretten forekomme, stulle demmes
og kjendes i Kongsgaarden i Nidaros, saaledes at derved baade Erke
biskoppens Official og Lagmanden ere tilstede og afsige Dom verel
viis, enten efter Dagffifte, eller paa den Maade, at de, den ene efter
den anden, afgive lige mange Kjendelser i Rad. Men hvis saa vig
tige Sager kunne forekomme, at Officialen og Lagmanden finde, at
de ikke paa egen Haand kunne afgjsre dem, da stulle Officialen, Fe
hirden ’) og Lagmanden gaa til Erkebistoppens Gaard, og stal da Er
kebistoppen falde Dommen i deres Overvoer, paa begges (Kongedem
mets og Kirkens) Vegne. Denne Anordning stal staa übrsdeligen ved
Magt fra begge Sider, indtil Kongen kan komme til Nidaros, og han
og Erkebistoppen med deres bedste Mcends Raad faa fattet en varig
Bestemmelse i denne Sag ; og sial ved denne Overeenskomft intet Skaar
’) Hermed menes Fehirden i Nibaros’s Fehirdfle. Norge var paa denne Tid
deelt i fem Fehirdsier eller Overopbsrstlsdiftrikter, nemlig: Nidaros’s, Ber-
gens, Oslos, Tunsbergs og Elvesysfels (Llsgi-s^zil, uk ««ni-iki), hvert under
en Fehirde eller Skatmester (Munch Norg. Vesir. 9). Fehirden var en
hVitbetroet Embedsmand, og ved denne Leilighed er det tydeligt, at han paa
en Maade har stullet representere Kongen, og at han har vceret betragtet som
heierestaaende end Lagmanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
