Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Tredie Tidsrum.
gjsres i den Net, som hver af Parterne forud havde med Hensyn til
den omhandlede Domsafsigelst. — Kongens og Erkebiskoppens Segl
bleve satte for Bestemmelsen
Skjsnt denne Overeenskomst er assattet i de mest forbeholdne Ud
tryk fra Erkebiskoppens Side og dertilmed erklcerer sig for at vccre
blot midlertidig, — og skjent den i Grunden synes at vcere Erkebi
stoppens Dommermyndighed gunstig, idet den overlader ham Doins
afsigelsen i de vansteligste og vigtigste Sager, saa maa den dog uden
tvivl have forekommet Erkebifioppen at medfore en Indfircenkning
i den Myndighed, han forud udovede, eller efter den kanonisie
Ret burde udsve, og har derfor vakt Betcenkeligheder hos ham
med Hensyn til hans Ansvar i denne Anledning for Kirken. Man
sinder nemlig, at de tyende Bistopper, Halvard og Haakon, for
sin Afreise fra Oslo, der have den 4de September ncest efter ud
stedt et Brev, hvori de offentligen vedkjendes at have raadet Erkebi
skop Paal til at indgaa omtalte Overeenskomst med Kongen for Freds,
Kjcerligheds og Roligheds Skyld og for at vise deres Herre, Kong
Magnus, Hceder og Fsielighed" 2)> Erkebistoppen synes altsaa at
have fordret en formelig Erklcering af de tyende Bistopper, at de deelte
hans Ansvar for den udviste Eftergivenhed mod Kongedsmmet, ja vel
endog ved sit Raad havde fremkaldt den.
Det er ogsaa hsist rimeligt, at i det mindste Biskop Haakon a f
Bergen ved denne Leilighed optraadte som en Megler mellem Konge
dsmmet og Erkebifioppen, og ved sin Indstydelse hos begge vcesentligen
har virket til Overeenskomsten. Haakons egne Breve vise nemlig, at
han paa denne Tid ikke alene har staaet vel anskreven hos Erkebiskop
Paal, men ogsaa at han har nydt Kong Magnus’s og hans stanste
Dronnings scerdeles Indest ’). I 1335 havde den nittenaarige Kong
Magnus egtet Blanca, eller som hun i Norge almindelig kaldtes
Blantz, en Datter af Greve Johan af Namur og fjcernt beflegtet
med den da regjerende stanste Konge, Philip VI af Valois, — en
smuk og aandrig Fyrstinde, der snart fik stor Indflydelse paa sin Eg
teherre, dog, som dst lader, ikke altid til det Gode. Hun var
med Kongen i Norge under det omtalte Hsvdingemode i 1337, og Bi
skop Haakon synes ved denne Leilighed at vcere kommen i stor Gunst
hos hende og hendes stanste Damer, rimeligviis paa Grund af sin
smidige Opfsrsel og sine slebne Seder. Thi Alt vidner om, at han,
foruden at vcere en lcerd og dygtig Biskop, tillige har kunnet optrcede
som en fin Hofmand, der udentvivl ogsaa af sine Studier i Üblandet
har hostet den Fordeel at vcere det stanste Sprog fuldkommen mcegtig.
’) N. g. L. 111. 161. ") N. Dipl. 11. 184. 2) Bp. Haakons Breve, Sml.
t. N, S. og H. V. 95—165,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
