- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
256

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256 Tredie Tidsrum.
ledning udfcerdigede fra Bergen den 20de December 1337, det ene til
Ulf, det andet til Biskop Halvard, — begge vidnende om Haakons
milde Sindelag og hans Lpst til at stifte Fred.
I Brevet til Ulf beklager han dennes übehagelige Stilling, hvilken han
onsker af Hjertet at lindre ; hvilket han og efter Evne stal strcebe, dog saale
des at det er den hellige Kirke til LEre og Ulfs Sjcel til Gavn. Han ind
rommer, at Ulfs Ed virkelig indeholdt de Udtryk i Alt hvad der var ham
muligt" ; men han maa alligevel ansee den paalagte Skrift for lovlig
i det Hele, navnligen fordi deri ikke forbydes Ulf at fremkomme med
lovligt Ssgsmaal, men kun at foretage uretfcerdige Angreb paa den
hellige Kirkes Gods, Ret eller Friheder. Han beder Ulf indstcendigen,
ei at finde det formeget, som er ham paalagt i Venner, Gudstje
neste, Faster, Offer og Almissepdelser; thi Uleiligheden dermed er kort
varende og forbigaaende, men Belonningen og Fortjenesten evig vel
gjorende. Han sinder, at det virkelig maa falde Hr. Ulf tungt at
skaffe Jorder og Kostbarheder til Veie til samme Tid som han i stig
Hast stal berede sig til en Pilegrimsgang, og derhos gjore alle dem
Ret, som have lovlige Kceremaal paa ham. Men Kurien har al
drig vceret og vil aldrig vorde misknndslos mod dem, som Mistund
ville soge. Han opfordrer Ulf til at sege Raad hos Kongen, Erke
bistoppen og sine svrige Venner. Haakon stal gjerne gjsre Forbsn for
Ulf hos Biskop Halvard i denne Sag; han haaber ogsaa, at Vistoppen
vil vise sig desto foieligere, jo villigere Ulf viser sig til at lyde hans Bud
i Alt hvad der er ham muligt: det er vist — tilseier han — at Gud
ei paabyder noget Umuligt, og end mindre stulle Menneskene gjsre det."
I Brevet til Biskop Halvard yttrer Haakon: at meget af hvad
Halvard havde paalagt Ulf i Skrift er faderligt og ret, men hvad an
gaar Pilegrimsfcerden og den store Udredelse af Jordegods til Hamar
Kirke samt det evrige, som dermed staar i Forbindelse, da tror han det
vil falde Ulf tungt at opfylde begge Dele paa eet Aar. Han erindrer
Halvard om, at Ulf svor, at lyde Kirkens og Biskoppens Dom s,saa
vidt det var ham muligt", og beder derfor Biskoppen indstcendigen at
lempe og udtyde de ncevnte Artikler, ligesom og andre, hvilke Biskop
pen selv maatte finde at kunne formildes, saaledes som det efter hans
eget Skjen er bedst for begge Parter, havende ham for Vie, om hvem
der er strevet hans Mistundhed overgaar alle hans Gjerninger". Saa
ledes haaber han, at Bistoppen vil handle ’). — Bistop Haakons Meg
ling i denne Sag har vistnok ikke vceret. frugtesles ; thi allerede den
7de April i det selgende Aar 1338 kan han i et Brev til Bjarne Er
lingsssn fortcelle, at Biskop Halvard og Hr. Ulf med deres Venner
paa begge Sider nu vare fuldkommen forligte
>) Sml. v. 106—109, 2) Sml. v. 117.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free