Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Tredie Tibsrum.
var en mcerkelig Prcrdikant, en stor Loerd og hoederlig i sit Levnet
I hans Sted blev samme Aar valgt lon Eindridesssn, Abbed af
Benedictiner-Klosteret i Selia, der modtog sin Indvielse den 25de Juli
og kom til Island til sin Stol den 23de August 2).
Annalerne fortcelle, at i 1339 Bifiopperne Salomon afOslo
og Halvard af Hamar bleve fangne og ranede af nogle norske
Hovdinger, blandt hvilke Ulf Saresssn ncevnes som den ene ’). Er
dette rigtigt og ikke at henfsre til et tidligere Aar og at scette i For
bindelse med den fsromtalte Tvist, der fandt Sted mellem Vistop Hal
vard og Hr. Ulf i 1337 4), — saa seer man, at Forliget mellem de
to sidstncevnte ikke har vceret saa ganske alvorlig meent fra Ulfs Side,
og at denne ved given Leilighet» har kaldet gammel Fiendjkab igjen til
Live. Da flere Personer her udtrykkelig ncevnes, end i Tvisten af
1337 — skjent ogsaa der er Tale om begge Parters Venner eller
Tilhang —, er det ikke ganfie usandsynligt, at en ny Voldshandling af
verdslige Hsvdinger vedrorende Kirken kan have sundet Sted; men
om denne gives i saa Fald ingen ncermere Oplysning. Voldsgjerningen
maa, hvis den virkelig tilhorer dette Aar, ganfie vift have paa en eller
anden Maade staaet i Forbindelse med den Gjcrring i Norges Indre,
som ved denne Tid spores, og som havde sin Grund i et, som det
lader, almindelig udbredt Misnoie med Maaden paa hvilken Rigssty
relsen fra Kongedsmmets Side fsrtes.
Kong Magnus Eriksssn havde tilsyneladende en Magt at
raade over, som ingen af hans Forgjcengere hverken i Norge eller
Sverige gjennem flere Aarhundreder havde eiet. Som spedt Barn
var han bleven tyende Rigers Konge, og lige ved den Tid, da han
som myndig— sijsnt kun femten Aar gammel — selv tiltraadte Sty
relsen i begge sine Niger, havde heldige Omstcendigheder, for hvilke i
Grunden hverken han eller hans Styresmcend raadede, ogsaa bragt
det danske Landfiab Skaane under hans Herredsmme (1332). Han
strev sig og var: Norges, Sveriges og Skaanes Konge l^ore^s,
Bvi9 ok Bk»ne Konunssi-). Men Magnus besad ikke de Egenskaber,
der krcevedes for rigtigen at benytte og for at opretholde den Magt,
hvilken Forsynet, man kan nersten sige ved den blinde Lykke, havde lagt
i hans Hcender.
Wldre svenske Historieskrivere have skildret Magnus’s Karakter og
Seder fra den allermsrkeste Side. Fra den Stund af — sige de —da han
’) Isl. Ann. 246, 248; Sml. V. 434; Finn Joh. 11. 65. °) Ist. Ann. 248,
250. ’) Isl. Ann. 250. Gjerningsmcendene ncrvnes: Hroar, Sigurd og
Ulf. Det ftrfte Navn er maasiee feilskrevet for Ivar og betegner da muli-
gen Hr. Ivar Bgmnndsson; ved det andet forftaaes gansie vift Sigurd Haf-
thorsstn og ved det tredie Hr. Ulf Saresftn. S. o. f. 11. 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
