Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Trebie Tidsrum.
Om Sommeren 1337 var Kongen med Dronningen atter i Norge,
og hele Raadet var, som forhen fortalt, samlet om ham i Oslo og
paa Akersborg i August Maaned. Alt synes her at vcere lsbet af i
Enighed og Venfiab, uagtet de Forhandlinger, som fsrtes Kongen og
Erkebifkoppen imellem angaaende Dommermyndigheden i geistlige Sa
ger ’). Endnu den 27de September var Kongen i Oslo og den
10de Marts 1338 var han i Tunsberg °). Man maa saaledes tro,
at han har opholdt sig hele Vinteren over i Norge. Lidt senere i
Aaret 1338, nemlig den 12te April, drog han til Baahus^), og
der var han endnu den 2den Juni skjemt i Norge, dog ved
Grcendsen af begge sine Riger. I September var han i Upsal og
mod Aarets Slutning i Skaane 6). Den paafslgende Vinter 1338—
1339 maa han have opholdt sig i Sverige, hvor han den 13de Fe
bruar 1339 var i Skara i Vester-Gstland
Man seer, at Magnus, i de forste syv Aar efter sin Optrceden
som myndig og selvstyrende Konge i Norge, virkelig har opholdt sig
meget ofte i dette Rige; — om fuldkommen ligesaa megen Tid som i
Sverige, kunne vi ikke afgjsre, men Forskjellen kan i ethvert Fald ikke
have vceret betydelig, da der saagodt som er Vished for, at han har
opholdt sig i Norge en Stund hvert Aar, eller i det mindste at ikke
stort meer Tid end eet Aar kan have ligget imellem hver Gang han
bessgte dette Rige. I saa Henseende kunde der folgelig ikke vcere no
gen synderlig Grund til Anke fra norsk Side over hans Forkjcerlighed
for Sverige. Men ligefuldt maa Nordmcendene have sundet Kongens
Bessg i deres Land sjceldnere og kortvarigere end deres Tarv krcr
vede. Og saa ufuldstcendig ordnet som Rigsstyrelsen dengang var,
kunde de have fuldkommen Ret.
En Fcrllesstyrelse for begge Riger ved Kongen med et Raad af
begges Mcend stred ligefrem mod Foreningens Natur og hvert enkelt
Folks Selvstcrndighedsfolelse. At Kongen under sit Ovhold i det ene
Rige havde visse Raadgivere af det andet hos sig og med deres scer
stilte Raad styrede dette skjent fraværende, det var ogfaa ikke alene stri
dende mod Foreningens Aand i det Hele men tillige udtrykkeligen
hindret ved den Artikel i Overeenskomsten, der bestemte, at det ene
Riges Mcend ikke maatte fslge Kongen lcenger end til det andet Ri
ges Grcendse. Om ingen af disse Styrelsesmaader kunde der altsaa
’) S. o. f. 11. 253. ") Brev af denne Dag iN. Dipl. 11. 187. ’) Br.
af d. D. Or. perg. i A. M. Sml. luse. 52 No. 3. «) Vp. Haakons Br.
af 15de Mai, Sml. V. 117. 5) Br. af d. D. Or. perg. A. M. S, l»«c.
2 No. 13. °) Brev af ham fra Upsal af 22de September, og fra Hel-
singborg af 15de November 1338. Sy. Dipl. IV. 627, 637; jfr. Suhm D.
H. XII. 296; LaPPenb. 11. 357. ’) Sml. V. 564; Sy. Dipl. IV. 649.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
