Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Tredie Tidsnim.
af meer end ti Aar aldrig nogen Kansler ncevnt i Kongens Breve, ligesaa
lidt som ellers omtalt, og det uagtet en Provst ved Mariekirken i Oslo i
denne lange Tid nedvendigviis maa have vceret, og virkelig ogsaa mod
dens Slutning (i 1340) udtrykkelig omtales, nemlig Hr. Erling Gul
lesssn ’). Kun een Gang, i 1334, rimeligviis ved den Tid da Kon
gen, som ovenfor omtalt, beffikkede Hr. Ivar Dgmundssen til sin Drot
sete i Norge, findes en Mand med Herrenavn, altsaa en hsiere staaende
Hevding, et Medlem af Raadet — om geistlig eller verdslig vides
ikke, dog snarest maaffee det sidste —, Hr. Haakon Vgmundssen nem
lig, at have handlet som Kongens Seglbevarer dog uden at ncrvnes
Kansler 2). Derimod ncrvnes stadigen i Kongens Breve Presten Paal
Styrkaarsssn, Kongens Klerk, som den der baade strev og beseglede
dem. Heraf maa man stutte, at Magnus i al denne Tid ingen Kans
ler har villet udncevne, men at han selv har havt sitKongefegl i For
var og ladet sine Breve dermed besegle ved en af sine underordnede
Klerker, hvilken han benyttede paa engang baade som Skriver og som
Vicekansler, dog uden engang at tillcegge ham denne sidste Titel.
Dette maa, saavidt skjennes, noksom godtgjere, at Magnus har
vceret lidet tilbeirlig til at betro nogen af Raadet sit Kongesegl, end
ogsaa under sin Ncrrvcrrelse i Norge, da ban dog personlig kunde
have Indseende med dets Brug. End mere uvillig maatte han da vel
vcere til en saadan Overdragelse under sit Fravcer. Men Kongeseglet
maatte, ifslge Tidens Anskuelse, en midlertidig Regjering nedvendig
have i Hcende for at kunne handle i Kongens Navn med fuld konge
lig Myndighed. En Stprelsesmaade som den her beskrevne var altsaa
ikke efter Magnus’s Sind, ligesom den vel neppe, under hvilkensomhelst
af de antydede Former, ganske fyldelstgjorde den norske Almenhed, eller
i dens Dine udfyldte Savnet af Kongens personlige Ncervcrrelse. Den
kom ikke heller i den her omhandlede Tid til Anvendelse, i det mindste
ikke stadigen eller tilbsrlig gjennemfert.
Men vilde man nu — af de ovenfor gjetmngsviis anferte Grunde,
eller af andre übekjendte — ikke staa ind paa denne Udvei, hvilken
maa forekomme os at ville have vceret den naturligste og mest tids
svarende, saa laa kun tvende andre aabne, der dog begge vare for
bundne med store, let ieinefaldende Misligheder. Enten maatte Kon
gen under sin Fravcerelse fra Norge vedblive at trceffe de for dette
Rige fornsdne Regjeringsforanstaltninger, ligesaafuldt som om han
der var personlig tilstede, og saaledes udfcerdige Breve og Forordnin
ger Norge vedkommende og under sit norske Segl fra et fremmed
Land, og fjcernet fra alle sine naturlige Raadgivere. Eller ogsaa
maatte alle i bans Fravcerelse forekommende Regjeringssager henstaa
!) N. Dipl. I. 212. 2) S. o. f. 11. 265, Not. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
