Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Misneie i Norge med Rigsstyrelsen.
uafgjorte, og Rigsstyrelsen saa at sige ligge i Dvale, indtil han igjen
indfandt sig i Norge. Det forste ansaas vist nok, og det efter hine
Tiders Forhold ikke uden Gnmd, for heist betcenkeligt og som noget
der let kunde give Anledning til Misbrug og Paavirkning af uden
landst Indflydelse, ligesom det jo ligefrem stred mod den Grundscetning,
at Kongen altid siulde styre med Landets bedste Mcrnds Raad. Det
andet, som i Grunden kan kaldes en Opgivelse af enhver rimelig Ud
vei, frembragte uundgaaelig en yderst skadelig Sinkelse og Lammelse i
hele Statsstprelsens Gang.
Der findes Beviis for, at Kong Magnus i den her omhand
lede Tid, i det mindste ved een Leilighed, har benyttet den fsrste
af disse senest ncrvnte Udveie. Man sinder nemlig, at han i 1336
under sit Ophold i Sverige har havt baade det norske Konge
segl og sin norske Klerk, Paal Stprkaarssen, hos sig, og benyttet
samme ved Udfcerdigelsen af et Kongebrev for Marie Kirke i Oslo,
altsaa Norge alene vedkommende, givet i Stokholm den Bde Septem
ber ’). Men han synes selv ved denne Leilighed at have felt nogen
Betcrnkelighed ved Udfcerdigelsesmaaden, idet han i Brevets Slutning
tilseier, at den indeholdte Bestemmelse sial staa ved Magt, indtil han
selv kommer til Oslo og med de bedste Mcrnds Raad yderligere kan
stadfaeste den". Han har altsaa dengang, som det lader, tcenkt sig en
Benyttelse af sit norske Segl udenfor Norge ikkun anvendelig til mid
lertidige Forordninger, hvilke han siden i selve Norge, med sit norske
Raads Samtykke, agtede at ste stadfcestede. Han har felgelig her
vaklet ogsaa i Brugen af denne Fremgangsmaade og ikke vovet at
anvende den i fuld Udstrcekuing, naturligviis fordi han har frygtet,
at den skulde vcrkke Nordmcendenes Mishag. Eremplet er desuden —
saavidt vides — enestaaende, og man maa saaledes med fuld Foie
flutte, at heller ikke den Styrelsesmaade, selv med den Indffraenkning
Eremvlet udviser, er bleven stadig Regel.
Alt synes derimod hentyde paa, at den anden af de senest paape
gede Fremgangsmaader har vceret den stadigst benyttede, —at nemlig
Styrelsen i Norge, naar Magnus var udenfor Riget, oftest har varet,
saa at sige, hovedlss, har enten gaaet sin egen stjceve Gang uden no
gen hsiere Anordning, eller ligget ganste i Dvale. Et Raad var der
af Navn, men uden tilstrekkelig Myndighed, og som det lader nersten
aldrig ordentligen samlet. Imidlertid håndlede Kongedemmets Em
bedsmcend, hver i sit Omraade, som dem selv bedst tyktes, uden Sam
hold, og sikkert ogsaa udsn stadigt Hensyn til det hele Statslegemes
Tarv. Naar saa Kongen atter kom til Landet, vaagnede Styrelsen
’) Or. Perg. i A. M. S, ksc. 52 No. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
