Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Erkebp. Paal sat i Spidsen for Rigsstyrelsen.
dog, at den fsrst er ham meddeelt senere og skriftlig, og at det netop
har vceret i Anledning af denne Sag, at Kongen strev saa kjcerligen
til Erkebiskoppen og Ivar Dgmundsson, hvilken sidste han da uden
tvivl har opfordret til at yde Erkebistoppen virksom Medhjcelp. Dette
Skridt af Kongen kunde ganske vist have banet Overgangen til en
bedre Tingenes Orden. Thi Erkebisiovpen af Nidaros var, som oven
for udviklet, baade ifslge Landets Lov og Almeenhedens Anskuelse, den
af Nigets Hevdinger, som var ncermcst selvskreven til at staa i Stp
relsens Spidse, naar Kongen personligen var hindret derfra. Skade
kun at ogsaa denne Forholdsregel kun blev halv gjennemfsrt, som snart
vil vise sig.
Erkebistoppen satte sig strar i Virksomhed for at ovfylde det ham
betroede Hverv og raadfsrte sig i den Anledning med Biskop Haakon
af Bergen, Ivar Vgmundsssn og Kongens Fehirde i Vergen, Gunnar.
Dette var allerede fer 11te Februar 1340, og maa have steet skriftlig,
da Erkebistoppen ved den Tid ikke var i Bergen. De Adspurgte ud
bade sig Betenkningstid, saa meget meer som de horte, at Flere ansaa
det for vansteligt at afgjsre saadanne vigtige Sager, forend et sterre
Mode af gode Mcrnd", altsaa en sterre Raadsforsamling, var afholdt.
Herom underrettede Biskop Haakon Hr. Erling, hvem man aabenbare
vilde have med paa Raad i denne Sag ’).
Da Erkebistopvens ncermere Bestemmelse med Hensyn til det fore
staaende Raadsmsde maatte afventes, og en Udscettelse derved voldtes,
benyttede Fehirden Gunnar Tiden og drog til Kongen, som i April
Maaned maastee har for en kort Tid opholdt sig i Oslo 2), for at
underrette sig om hans Mening. Kongen paastyndte en endelig Af
gjsrelse af Myntsagens Ordning ved Hr. Erling, Gunnar og de
bedste Mcend, som man kunde faa samlet. Med denne Bested og
Kongens Brev til Biskop Haakon kom Gunnar tilbage til Bergen.
Omtrent paa samme Tid indfandt ogsaa Erkebistoppen sig der, og paa
Gunnars Bon, sammenkaldte han strar de gode Mcrnd", han kunde
’) Bp. Haakons Brev, Sml. v. 145—147. 2) Man har nemlig et Brev af
Magnus til Fordeel for Hr, Erling Gullessen, Provst til Marie-Kirken i
Oslo, givet i Oslo den 23de April 1340, beseglet og strevet af Kongens Klerk
Paal StyrkaarssM (N. Dipl. I. 212). Kongens Ncervcrrelse ved Beseglingen,
ncrvnes rigtignok ikke udtrykkeligen, men er dog rimelig, da en underordnet
kongelig Klerk vel neppe kunde udfcerdige et Brev under Kongens Segl, hvis
denne ei selv var tilstede. Imidlertid maa paa den anden Side mcrrkes, at
der håves Breve i Kongens Navn af 15de og 19de Marts 1340 fra Telge
og Stokholm, og af 6te Mai ligeledes fra Stokholm (Sv. Dipl. IV. 700
—702, 712), hvilke gjere Magnus’s Ncervcrrelse i Oslo den mellemliggende
23de April heist tvivlsom. I Vegyndelsen af Marts Maaned senest ster man,
at Gunnar har begivet fig paa Reisen til Kongen (Bp. Haakons Brev til
Kongen af Iste Marts 1340, Sml. V, 147).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
