- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
277

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277
Vp. Haakons Indffydelse paa Styrelsen.
et tilstrcrkkeligt Forcbyggelsesmiddcl mod Slapvelse og Standsning i
Statsverkets Gang.
Skjent Erkebistoppen ved deni^e Leilighed egentlig var den, som
Kongen i Navnet betroede Ledningen af Kongedsmmets Anliggender,
saa synes dog Biskop Haakon at have vcerct den Mand blandt Nor
ges Hsvdinger, til hvem Kongen med stsrst Tillid henvendte sig, for
at ssge Naad og Underststtclse i Rcgjeringssager. Der synes ikke at
have manglet avindspge Personer, der strcebte at nedscette Bistoppen i
Kongens Omdomme. Men Kongen var — som det lader — i dette
Stykke ikke saa let at besnakke, og Biskoppen vidste at forsvare sig.
I et Brev til Kongen af Iste Marts 1340 ncevner Bistoppen udtryk
kelig Guttorm Pa als son, Provst til Apostclkirken i Bergen, som
den der havde travlt med at scette ondt for ham hos Kongen ved at
forlatte denne meget og mangt om Uret, som Bistoppen og Kirken i
Bergen skulde gjere sig skyldig i. Bistoppen sigter imidlertid Provsten
ligefrem for heri at vise Legnagtighcd og Vrangvished og yttrer, at
Gud nok engang vil lade det komme for Dagen, hvorledes det egent
lig staar til med den Trostab, Guttorm hykkler mod Kongen og dennes
Venner ’). Magnus viste hvorlidet Indtryk Provstcns Snak gjorde
paa ham derved, at han lcengcr ud paa Aarct befalede denne, der
maa have bestyret Bergens Fehirdsle, fer Gunnar der blev Fehirde,
at aflcrgge Regnssab for Indtcegterne af ncevnte Fehirdsle til visse af
Kongen opgivne Mcend, saalcdes at Biskop Haakon fsrte Overtilsyn
med Opgjsret, — noget som denne dog bad sig fritagen for, da han,
som han sagde, var ukyndig i stige Sager, men vel egentlig ikke
har villet have nogct hermed at gjere i dette Tilfcelde paa Grund
af sit Forhold til Provsten Senere undlod nemlig ikke Bistoppen
at give Kongen gode Raad med Hensyn til de omtalte Indtcegter, med
hvis Opborsel i det Hele det stod saarc ilde til.
Under Bergens Fehirdsle laa flere Dele af Riget end nctop Ber
gens Vistoftsdsmme, saaledes Haalogaland og de vestlige Skatlande;
og de kongelige Indtcegter af disse skulde felgelig med Rette afgives
til Kongens Fehirdc i Bergen. Men nu var det Tilfcelde, at Kon
gen, rimeligviis for at omgaa det Indseende, Raadet burde have med
Kongcdemmets Indtcrgters Anvendelse til Rigets eget Gavn, havde
befalet de underordnede Opberselsbetjente i hine Nigets Dele at bringe
Indtcegterne umiddelbart til ham selv og ikke aflcegge Regnstab til
nogen Anden. Og uagtet han saaledes unddrog Bergens Fehirdsle
en Dccl af de Indtcegter, som burde tilflyde den, synes baade han og
Dronningen at have gjort store Fordringer paa samme. Dette mdsaa
1) Sml. v. 147. 2) Np. Haakons Brev til Kongen af 21de Juli 1340, Sml.
V. 151—153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free