Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Haakon Magnussen bestemmes til Norges Konge.
Baahus den 17de Juli 1344, i hvilket de erklcerede: — at paa Grund
af, at deres Herre Kong Magnus med Rigets Raads Samtykke"
har givet sin yngre Son Haakon Kongenavn med en Dccl af Nor
ges Land" paa saadan Betingelse, som ncevnes i de desangaaende ud
fcrrdigede Breve, — saa love de alle paa sin Tro, Sandhed og
Herder", at de stulle vcere sin Herre Kong Haakon tro Tjenestemcend
til al Hceder, Lydighed og Foielighed, som de fiylde sin rette Norges
Konge, saasnart som han selv modtager Rigsstyrelsen i
Norge efter sin Faders Anordning, forbeholdt og ukrcenket ind
til den Stund alt deres fsrncevnte Herres, Kong Mag
nus^, rette Vcrlde og Styrelse baade over Land og
Thegner i Norge". Skulde Kong Haakon falde fra uden egtefsdt
Son, da fare efter ret og gammel Kongearv i Norge."
De love derpaa det samme, som Raadet i sit Brev havde lovet, for
det Tilfcrlde, at lunker Erik, hans Broder, som efter sin Faders
Forordning og alt Rigets Raads i Sverige dets Sam
tykke der skal voelges til Konge efter sin Faders Fra
fald", skulde ville indtrcenge sig i Norges Rige, medens Haakon eller
hans egtefsdte Son lever, — eller Haakon skulde ville indtrcenge sig
i Sverige, — eller de begge eller een af dem skulde ville bryde deres
Faders Anordning ved Udlcendingers Hjcelp, — nemlig da at ville
modstaa af al Magt. De love endelig, hvis Magnus kunde faa flere
Born, at stulle forssrge disse efter som Lov og Landsret anviser og
efter god og samtykket Forordning og Sedvane."
Der er med Hensyn til dette Hyldingsbrev flere Dunkelheder :
fsrst deri, at langtfra ikke alle norske Landstabers Bsnder ere ncrvnte
som Udstcedere, — og derncest deri, at der er Tale om en Dccl af
Norges Land", som med Kongenavnet er Haakon givet. Det forste
kan man muligen forklare deraf, at flere lignende Hyldingsbreve ere
blevne udstcedte til forskjellige Tider, eftersom Almuens Fuldmcegtige
ere komne til Baahus, eller maastee endog fra forskjellige Steder; —
det andet deraf, at maastee visse Dele af Norge ere blevne den unge
Haakon anviste, for at Indtcegterne af dem kunde anvendes til hans
scerstilte Hofhold i Norge, medens Indtcegterne af det svrige Rige
fremdeles skulde opbceres af Magnus for at komme den almindelige
Rigsstyrelse til Gode, saalcenge som han vedblev at forestaa denne.
Man kan ikke heller andet end fcrste nogen Ovmcerksomhed ved den
Scrtning i ncervcerende Hyldingsbrev, som ikke sindes i Raadets: at
der, hvis Haakon der uden at efterlade egtefsdt Ssn, da
skal fremfares efter ret og gammel Kongearv. Heri ligger
nemlig et tydeligt Vink om, at den norske Almue ingenlunde har luttet
pinene for det Ulovmcessigc i den her anvendte Fremgangsmaade, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
