Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Den norsie Kirkeforfatning. Prefterne.
tiden med sine ufuldkomne statistiske Kundfkaber umuligen kunde beregne,
og vor Tid end mindre udgrandske. Men isinefaldende ere ligefuldt
de fordervelige Felger, som Landeplagen drog efter sig for Norge, ikke
alene ien ncer, men ogsaa ien fjernere Fremtid. Den rammede
nemlig her et Land, der af Naturen var sparsomt udstyret med Hjel
pekilder, og desforuden, hvad der var meget vcerre, allerede befandt sig
i en hendelig Stillestaaen eller rettere Tilbagegang baade i aandelig og
materiel Retning. Folkeaanden var begyndt at svekkes, Folkelivet at
hensygne, Samfundsordenen at stappes, og Landsstyrelsen at forvirres.
Folkets livlige Ssfart og friske Handelsrsrelse var begyndt at synke
i Dvale, medens et udenlandff Handelsaag siuttede sig tcettere og tet
tere om dets Skuldre, og fremmed Kjsbmandsgridsthed begyndte at
binde dets næringsdrivende Hender og tcere paa dets Mary. Dets
Foretagelsesaand var svunden, og dets Selvtillit» paa Veien til at
folge den. Paa et Land og et Folk, der forud befandt sig i en
saadan Forfatning maatte naturligviis en Plage som den store Man
dedsd virke hoist fordervelig.
Vist er det, at fra Midten af det fjortende Aarhundrede, eller
man kan gjerne sige fra 1350 af, styder Norges allerede for indtraadte
sagte Dalen en ganske forunderlig Fart, der for menneskelige Sine
skulde synes at varsle dets Selvstendigheds fuldkomne Undergang.
Og med den norske Stat gaar den norske Kirke Haand i Haand i dens
Dalen. Ogsaa for Kirken er Aaret 1350 et ssrgeligt Vendepunkt.
83.
Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det tredie Tidsrum.
Den norske Kirkeforfatning havde allerede inden Udgangen afncest
foregaaende Tidsrum — det vi her have betegnet som det andet —
i de fleste Stykker, navnligen i indre Styrelse og Embedsve
sen, vundet en Fasthed, der gjorde videre gjennemgribende Forandrin
ger overflodige. Det Nye, som kan siges under det tredie Tidsrum
at vcere indfsrt, er bygget deels paa de Anskuelser, som Erkebiskop
lon gjennem sin ofte nevnte Christenret ssgte at gjsre gjeldende, og
som fra den tildeels, dog under fiere Afendringer, gik md i de, egent
lig eldre, Christenretter, der sattes i Forbindelse med den af Magnus
Lagabster omarbeidede almindelige Landslov, — deels paa Bestemmel
ser af Provinsialconcilierne, hvilke Forsamlinger i det her om
handlede Tidsrum spillede en saa vigtig Rolle, og ved hvilke vi derfor i
den forudgaaende historiske Fremstilling have dvelet med Udfsrlighed.
I. En af de vigtigste Nyheder med Hensyn til den norske Kirkes
Embedsmends Stilling er Cslibatets lovlige Vedta
gelse. Vi have seet det indfsrt ved Pavebud allerede i foregaaendc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
