Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Tredie TidSrum.
Kapitel sees, at naar Bistoppen ikke var tilstede, forestod Kapitelet
Prestemodet ’); og at Kapitelets Chorsbredre altid have vceret selv
sirevne Medlemmer af dette og paa sammes Forhandlinger svet en
stor Indflydelse, viser sig af hvad for er fortalt om Striden i Ber
gen mellem den verdslige Geistlighed og Prcrdikebrsdrene under Nar
ves Biffopsdemme ligesom det forsvrigt af Forholdene maa sluttes.
Biskoppernes tidligere Anseelse og Indflpdelse, baade som
Kirkens Forstandere og som Kongedsmmets selvskrevne Raadgivere,
blev i dette Tidsrum ikke alene befcestet, men ogsaa udvidet. Erkebi
siop Jons hoitstrcebende Planer strandede vistnok paa den verdslige
Styrelses kraftige Modstand; men den hierarchiffe Kirkeorden stred
ligefuldt frem i Udvikling og Fasthed, og med den Bifloppernes Magt.
Bistopsvalgenes Uafhcrngighed af den verdslige Styrelse var nu
en übestridt Kjendsgjerning, og man sporer ikke, at Kongedsmmet un
der Tidsrummets Lsb har svet eller fordret at sve nogen umiddelbar
Indstydelse heri. Paa den anden Side var vedkommende Domkapit
lers Ret til at vcrlge Bistopperne fuldkommen erkjendt fra alle Sider,
og den Tid var endnu ikke kommen, da Pavedsmmet selv undergrov
denne Ret. Vi have seet, at Kapitlerne vidste at benytte sin Stilling
som Valgkollegier til at udvide sin egen Magt og Selvstcendighed, og
at deres Indblanding i den biskoppelige Embedsmyndigheds Udsvelse
til en Tid afstedkom Spending og Uemghed inden Kirkens egne Ene
mcerker mellem enkelte af dem og deres Biskopper. Men dette var
dog ikkun forbigaaende ; og ved en ncrrmere Bestemmelse af Kapitlernes
Rettigheder ligeover for Biffopperne bragtes Ro og Orden i denne
Henseende igjen tilveie. Tidsrummets senere Halvdeel frembyder ingen
isinefaldende Erempler paa en saadan forargelig Tvist som den, der
ved Overgangen fra det 13de til det 14de Aarhundrede opblussede ved
Nidaros’s og Stavangers Kathedralkirker.
Domkapitlerne indesluttede utvivlsomt paa denne Tid i sig den
norske Kirkes bedste aandelige Krcefter, og for deres Medlemmers vi
denstabelige Uddannelse til Kirkens hsieste Embeder var ssrget derved,
at der gaves dem Underststtelse til at fortscrtte sine Studier ved uden
landske Heistoler Bifiopperne, som paa ganfie faa Undtagelser ncer,
selv udgik fra dem, maatte indsee, at Enighed og oprigtig Samvirken
fra begge Sider til Kirkens almindelige Bedste og navnligen til den
hierarchiste Ordens Opretholdelse var begges naturlige Opgave. Der
for sluttede de sig vistnok i Almindelighed til hinanden. Bistoppen
ssgte sin fornemste Ststte i sit Raad, ligesom dette igjen hentede
Glands og Magt fra sin Formands hsie Verdighed. Det var kun
en Isrunds og en Årnes Egenraadighed og Havesyge, der gjorde dem
’) S. o. f. 11. 73. 2) S. o. f. 11. 69. 2) S. o. f. 11. 224.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
