Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Tredie Tidsrum.
sialconciliernes lovlig affattede Statuter ogsaa tmngte til Kongedsm
mets Stadfcestelse for at blive fuldgyldige i den norske Kirke, er ikke
ganske klart. At saadant har varet paastaaet fra Kongedsmmets Side,
aabenbarer sig i de kongelige Raadgiveres Fcerd i Anledning af Con
ciliet i 1280. Men her var der ogsaa Tale om Gjenstande, der paa
det feleligste bersrte Kongedsmmet og derhos dybt grebe md i den al
mindelige Lov og Landsret. Naar derimod Provinsialconcilierne i sine
Forhandlinger og Bestemmelser holdt sig inden sit reenkirkelige Om
raade, naar de holdt sig ved Ordningen af det kirkelige Embedsvcesen
og Politi samt af Troslceren og Kirkeskikkene, — da synes ikke Kon
gedsmmet at have fordret nogen Stadfcrstelsesret; eller maaskee rigti
gere udtrykt: da betragtedes dets Stadfcestelse som forud stiltiende gi
ven, og dets Hjcelp til Bestemmelsernes Opretholdelse, for saavidt en
saadan Hjcelp behsvedes, som noget, der simpelt hen fulgte af dets
Stilling og Skyldighed som overste styrende Statsmagt og Landskirkens
naturlige Verge. Saaledes indseer man, hvorledes en selvstcendig
lovgivende Myndighed i kirkelige Sager kunde, i en ikke ringe Udstrcek
ning, af Kongedsmmet indrsmmes Provinsialconcilierne, uden at der
for disses Myndighed til eensidig at bestemme Landets Christenret
i dens Heelhed erkjendtes.
Om de norske Biskoppers store verdslige Magt og deres virksomme
Indflydelse paa Norges hele Statsudvikling, derom vidner klart nok
det hele Tidsrums Historie. Det var inden Tidsrummets Slutning
kommet dertil, at Bifiopperne noget ncer vare at anste som de mest
formaaende Medlemmer af Kongens Raad, i hvilket fra Kong Haakon
Magnusssns Tid de verdslige Stormcends Stilling var langt mindre
fast og selvstcendig end Biskoppernes. Den afgjsrende Stemme, som
Magnus Lagabsters Landslov indrsmmede disse i Tilfcelde af et ind
trcedende Kongevalg >), var en vigtig Udmcerkelse, der nodvendig
maatte brede Glands over deres Forhold til Staten i Almindelighed.
Hsist betegnende var det ogsaa, at Kongevalget, hvis et saadant
maatte udkrceves, ved samme Lov stilledes under Landets fsrste Biskops,
Erkebiskoppens, St. Olafs Reprcefentants, umiddelbare Bestyrelse 2).
Endnu vigtigere var den Fslgestutning, som heraf let maatte kunne
uddrages og virkelig uddroges: at Nidaros’s Erkebiskop, naar Konge
dsmmet var ledigt, efter Loven var dets selvskrevne Vikarius og Rigets
overste midlertidige Forstander, indtil Kongedsmmet var atter besat
Viskopperne vare altsaa paa en Maade, baade ifslge Lovens Ord og ifslge
dens virkelige Anvendelse, erkjendte for en Magt i Staten, og det
den Magt, som kom Kongedsmmet ncrrmest. Hvad dette havde at
sige, sees let. Norges Ve og Vel hvilede meer end eengang, ncest i
’) S. 0. f. 11. 8, 9. 2) Ssts. ’) S. 0. f. 11. 193, 216, 282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
