Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Tredie Tidsrum.
Aarhundredes Udgang fandt Sted for Oslos Biskopsdsmmes Vedkom
mende, da dette var deelt iti Provstedsmmer. Men man veed ikke
hvorvidt den har vcrret gjennemfsrt i hele Norges Land ’). Da
Provsten i flere Henseender skulde voere Sognepresterne overordnet, var
det i sig selv ganske rimeligt, at Bistoppen udvalgte ham blandt disse;
han var da egentlig kun den fsrste blandt sine Lige og kunde ved Si
den af sit Provsteembede tillige bestyre og npde Indtcegterne af sit
Preftekald, saaledes at ingen scrregen betydelig Lon udfordredes. Men
som det geistlige Provsteembede i Fet Hele var ilde anseet af den
norske Statsstyrelse, der endog til en Tid talte Mcrnd i sin Midte,
hvilke ligefrem vilde have det afstaffet, — saa var det iscer dets Be
scrttelse med Sogneprester, der vakte Paatale. Man seer nemlig, at
det i Kong Erik Magnusssns Tid var en af Raadets Fordringer, at
ingen Prest, der var Sogneprest og som saadan Sjelesorger, maatte
tillige have Provstedsmme 2); et Forbud herimod kom ogsaa md i Kong
Erik Magnusssns store Retterbod, og det samme fastsatte ligeledes
senere Kong Haakon Magnusssn for det nordligste Norges Vedkom
mende 3). Man veed dog ikke om Forbudet i Tidens Lsb blev agtet.
Det var Sogneprestens Stilling som Skriftefader, der iscrr vakte Be
tcenkelighed ved at forene hans Embede med Provstedsmmet. Da der
nemlig var Anledning til i Skriftemaalet at sve Indflydelse paa den
Skriftendes Samvittighed, forsaavidt Tvivl kunde raade om Lovlighe
den af visse Fordringer, som det netop tillaa Provsten paa Biskoppens
Vegne at inddrive, — og da desuden den i Skriftemaalet paalagte
Psnitens kunde bestemmes afgjort ved Pengebsder til Kirken eller dens
hsiere Foresatte, — saa har man udentvivl frpgtet, at hiin dobbelte
Stilling kunde give Biskoppernes, og vel ogsaa Provsternes egen, Be
gjærlighet, for stort Spillerum. At det overhovedet var Provsternes
Strenghed og Ncergaaenhed i Egenfiab af biskoppelige Sagssgere og
Opberselsbetjente, der gjorde dem saa ilde anskrevne hos Rigsstyrelsen
og udentvivl hos Loegfolket i det Hele, er tpdeligt Men herved
paatrcrnger sig med det Samme uvilkaarligen den Tanke, at muligen
Kirkens og Biskoppens tidligere Beftillingsmcend, medens disse vare
Lcegfolk, igjen paa sin Side have varet alt for ligegyldige i Hen
seende til Kirkens Tarv, og derhos ikke heller frie for Egennytte, samt
for at begunstige til Kirkens Skade de verdslige Stormoend, der over
dem kunde have noget at sige.
Klostergeistlighedens Stilling i Norge undergik i dette
Tidsrum ingen moerkelig Forandring. — Af de crldre i Landet vce
rende Klosterordener, oprettedes i dette Tidsrum kun faa nye Klostere,
l) Munch, Norg. Vesir. 14. «) S. o. f. 11. 39, 43. 2) S. o. f. 11. 168.
") S. u. f. 11. NB, 119, 248.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
